Ugen på spidsen: Flere slagtesvin eller ej - 54 kr. gør en verden til forskel

Seges Svineproduktion og store dele af svinesektoren har et ønske om flere slagtesvin, men eksportnoteringen er en vigtig faktor i den sammenhæng, som chefkonsulent i Seges påpegede forleden.

54 kr.

Det er den aktuelle forskel på SPF-puljenoteringen og den beregnede notering.

Den aktuelle forskel udstiller med al tydelig den tilbagevendende problemstilling om Danmark kan øge andelen af slagtesvin frem for, at smågrisene bliver sendt over landets grænser.

Problemet blev fremhævet, da Niels-Peder Nielsen, chefkonsulent i Seges Svineproduktion, forleden på et svinemøde hos Centrovice fortalte om den nye strategiplan for Seges Svineproduktion, der blandt andet omfatter flere slagtesvin.

Og ja, det er rigtigt, at der er nogle rammevilkår i de seneste år, der har gavnet slagtesvineproducenternes potentielle indtjening, og godt det er sket.

Udfordringen er imidlertid, at antallet af smågrise ud af landet fortsætter med fuld fart med en stigning på cirka en mio. smågrise om året.

Det er en udvikling, der langt hen ad vejen bæres frem af en meget gunstig puljenotering, der i ganske lang tid har klaret sig bedre end den haltende beregnede notering.

Som Niels-Peder Nielsen ganske rigtigt sagde ved mødet, så er puljenoteringen en af de størrelser, som vi ikke rigtig kan styre fra Danmark.

Vi må så bare håbe på, at landets slagterier formår at holde skruen i vandet, øger forædlingen og den potentielle indtjening til gavn for slagtesvinenoteringen og landets slagtesvineproducenter.

Faktaboks

I den ugentlige klumme på Svin Plus, "Ugen på spidsen", sætter Morten Thomsen og Søren Tobberup Hansen, journalister og svinefaglige redaktører på LandbrugsAvisen, magasinet Svin og Svin Plus, svineugen i perspektiv.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle