Ugen på spidsen: Forklar andelstanken i to hurtige sætninger, tak!

Enten var ordet solidaritet for svært at forstå eller også var det umuligt for de fleste supermarkedskæder at brande sig på at støtte alle Arla-leverandører.

Der kan sagtens rejses kritik af den mælkestøtteordning, som supermarkedskæden Rema 1000 tirsdag i denne uge indstillede.

Ved at hæve prisen på sin billig-mælk med 50 øre pr. liter lykkedes det på godt halvandet år at indsamle, hvad der med Arla Danmarks kommunikationsdirektørs ord udgør »et væsentligt tocifret millionbeløb«. Det er løbende blevet udbetalt til andelshaverne i form af en højere mejeriafregning.

Konkurrencehensyn og kompleksiteten i at udregne den løbende mælkepris gør desværre, at Rema 1000 og Arla ikke vil oplyse de præcise beløb, og at det derfor bliver umuligt at skønne støtte-halvtredsørens reelle bundlinjeværdi ude hos mælkeproducenten.

En fjerdedel i statskassen

Et lignende rent svensk initiativ med ’mjölkkronan’ i den største supermarkedskæde indbragte, hvad der svarer til 23.000 danske kroner pr. mælkeproducent.

Helt deroppe er vi nok ikke for Rema 1000-initiativet, da svenskerne dels støttede med et større beløb, dels har en stærk forkærlighed for svenske fødevarer, som af samme grund oftest mærkes med oprindelseslandet, hvis ikke det direkte fremgår af produktnavnet.

Et væsentligt kritikpunkt er, at 12,5 øre af hver støttehalvtredsøre gik direkte i statskassen i form af moms. Selv om statskassen også altid lader til at være tom, var mælkeproducenterne dog truet direkte på eksistensgrundlaget af rekordlave mælkepriser gennem en rekordlang periode.

Men det mest ærgerlige var egentlig, at andelstanken var så svær at forklare og forstå for en række virksomhedsledere, at de øvrige supermarkedskæder opgav lignende initiativer.

Da det gik op for dem, at det ikke var muligt at isolere de 3.000 danske Arla-leverandører fra Arlas i alt 13.000 leverandører i syv forskellige lande på grund af Arlas solidariske »al mælk i en junge«-politik, hvor alle indtægter deles ligeligt mellem andelshaverne, så sprang de fra.

Fordi de kun ville støtte danske mælkeproducenter!

Dermed blev støtteordningen aldrig den solidariske håndsrækning, der var brug for, og som den halvdel af forbrugerne, der ikke allerede køber forskellige højpris-mælkeprodukter, uden tvivl var indstillet på at yde.

Jamen altså!

Tag en snak med finansministeren

For det første: Med Arlas andelseje og dominans på det danske marked er enhver støtte til en mælkeproducent en støtte til helheden og dermed også til den enkelte andelshavers forretningsgrundlag, uanset hvilken andelshaver vi snakker om. Uden et stærkt Arla ingen dansk mælk i køledisken, så enkelt er det.

For det andet: Ideen greb om sig. Forbrugere i andre lande som Tyskland og England betalte også ekstra for mælken. Og dermed endte støtten faktisk med at blive relativt større til de danske mælkeproducenter. Den pointe var åbenbart for svær at forstå for en række supermarkedsdirektører. Men ikke for Rema 1000.

Så vil nogen ikke godt lige tage en snak med finansministeren om de 12,5 øre af hver støtte-halvtredsøre, som jo har været ren ekstrafortjeneste for staten. De tilbageførte penge kan eventuelt bruges på et letfatteligt undervisningsmateriale for direktører i detailhandlen i, hvad et andelsselskab er og hvordan andelseje fungerer i praksis.

Formålet skal være, at de til den afsluttende eksamen kan forklare det hele i to hurtige og letforståelige sætninger, der kommer lige fra hjertet.

Faktaboks

I den ugentlige klumme på Kvæg Plus, "Ugen på spidsen", sætter Peter W. Mogensen og Claus Solhøj, journalister og kvægfaglige redaktører på LandbrugsAvisen, magasinerne Kvæg og Kødkvæg samt Kvæg Plus, kvægugen i perspektiv.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.