Ugen på spidsen: Glyphosat - fra sæbe over kræft til frikendelse

Siden 1974 har landmænd over hele verden kunnet bekæmpe genstridigt ukrudt med glyphosat, aktivstoffet i blandt andet Roundup.

Glyphosat har haft enorm betydning for planteavlen - og har det stadig.

Med den store udbredelse følger også meget opmærksomhed, og midlet er ved flere lejligheder blevet beskyldt for at forurene grundvand, være kræftfremkaldende og for at være skadelig for reproduktionen.

Uden præcis at huske, hvornår det var, så husker jeg, at der omkring år tusindskiftet var stor opmærksomhed om Roundup, fordi vandprøver fra en vandboring langt fra intensivt drevne landbrugsarealer viste et mistænkeligt stort indhold af et af nedbrydningsprodukterne i Roundup.

Det fik straks flere miljøorganisationer på banen, for at kræve ’sprøjtegiften’ forbudt.

Kort tid efter viste det sig dog, at den ’gift’, der var fundet i vandprøverne, stammede fra den sæbe, som de glas vandprøverne var indsamlet i, var blevet rengjort med.

Dermed var historien død, og så vidt jeg husker, var der ingen, der følte større behov for at informere om, hvorfor nedbrydningsproduktet fra Roundup var mere farligt end nøjagtig den samme kemiske forbindelse fra sæben, reagensglassene var blevet vasket med.

Forrige år var den gal igen. Denne gang var det Verdenssundhedsorganisationen WHO’s kræftforskningsenhed, IARC, der betegnede glyphosat som sandsynligvis kræftfremkaldende. Stor alarm, som dog for kort siden kunne blæses af.

IARC havde ikke haft adgang til alle data om glyphosat. Og efter at EU’s kemikalieargentur har pløjet samtlige tilgængelige data igennem, er deres konklusion, at glyphosat hverken er kræftfremkaldende eller skadelig for reproduktionen.

Dermed er der udsigt til at europæiske landmænd også i fremtiden har mulighed for at bruge glyphosat.

Med mindre der dukker en ny sag op - eller der for alvor går politik i det.