Merete Hattesen er journalist og markfaglig redaktør på LandbrugsAvisen, magasinet Mark samt Mark Plus.Jeg køber dansk, hvis jeg kan.
Og så går jeg efter smagen - det er en meget vigtig parameter for mig. Jeg vil også meget gerne støtte lokalt producerede fødevarer, og handler gerne i gårdbutikker.
Men hvis det bliver alt for meget dyrere end supermarkedernes varer, hvilket ofte er tilfældet for kød, så takker jeg nej. For jeg passer også på pengene.
God dyrevelfærd vil jeg meget gerne støtte. Og det synes jeg bestemt ikke er det samme som økologi.
Økologi betyder ikke rigtig noget for mig i mine indkøbsvaner. Jeg stoler trygt på, at danske landmænd bruger sprøjtemidler og gødning med omtanke og fornuft. Og at danske myndigheders regler og grænseværdier sikrer mig, at jeg trygt kan spise konventionelt producerede fødevarer.
Det er faktisk kun, hvis jeg kan smage forskel, at jeg køber økologisk. Men det kan jeg sjældent.
Der kan være enkelte produkter som økologisk minimælk, der typisk ikke er homogeniseret, og økologiske gulerødder, som jeg ofte synes smager af mere. Her køber jeg ofte økologisk, men merprisen må ikke være for stor.
Men jeg vil nu helst selv dyrke mine grønsager - der er ikke noget bedre end hjemmeavlede tomater og agurker. En intens smagsoplevelse, som jeg kan glæde mig til hele vinteren.
Ny undersøgelser viser
En spritny undersøgelse fra DCA, Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug på Aarhus Universitet, der netop har undersøgt danske familiers indkøbsvaner, prioriteter og måltidsstrukturer, viser at der er mange som mig.
Men der er også mange, der ikke er som mig. Jeg afviger nok især på det med økologien - i hvert fald at jeg vil stå ved det.
Det overordnede resultat af undersøgelsen viser, at de danske forbrugere - lige som mig - generelt er tilfredse med kvaliteten af de fødevarer, de kan købe i de danske dagligvarebutikker. Gennem de seneste år er tilfredsheden endda steget.
Den vigtigste kvalitetsindikator for forbrugerne er, at varen er dansk. Kvinder er villige til at betale 21 procent mere for danske varer end for udenlandske, mens tallet for mændene er 15 procent.
Desuden er kvinderne generelt mere tilbøjelige til at betale ekstra for god kvalitet. Især når det drejer sig om sundt næringsindhold, varer uden tilsætningsstoffer og danske varer. Mændene er dog mere villige end kvinderne til at betale ekstra for god smag.
Læs selv mere i den nye DCA-rapport ”Kvalitetsindeks 2017”.
Faktaboks
I den ugentlige klumme på Mark Plus "Ugen på spidsen" sætter Merete Hattesen og Lars Kelstrup, journalister og markfaglige redaktører på LandbrugsAvisen, magasinet MARK og Mark Plus, planteavlsugen i perspektiv.
Relaterede artikler
Kommentarer