Ugen på spidsen: Sådan henter du 1.000 kroner pr. årsko ude på foderbordet

Dansk mælkeproducent udnytter irsk koncept til at erstatte sommerhalvårets ensilagefodring med friskhøstet græs i rå mængder.

Da jeg forleden kørte hjem fra et besøg hos en særdeles innovativ vestjysk mælkeproducent, havde jeg ét billede i hovedet det meste af vejen hjem til Langeland: Køer, der åd frisk græs i store mundfulde fra et veritabelt bjerg af friskhøstet kløvergræs på foderbordet.

Det var samtidig også et stærkt minde fra den friskgræs-fodring, der var ganske almindelig tilbage i min barndom og ungdom i kvægbruget, hvor der stod en grønthøster på næsten enhver græsmark frem til engang i begyndelsen af 1990’erne.

Med stigende mælkeydelse og deraf følgende stigende foderoptagelse samt ikke mindst stigende besætningsstørrelse gik grønthøsterne og enkelte bugserede eksaktsnittere bagud af dansen og kun få har holdt fast i friskgræsfodringen, typisk med en frontmonteret skårlægger på traktoren og en snittevogn til at samle skåret op i samme arbejdsgang.

Der har simpelthen ikke rigtig været en tidssvarende teknik til friskgræshåndtering i de mængder, nutidens kvægbrug kræver.

Skånsom græshåndtering

Det laver mælkeproducenten Jørgen Søndergaard Madsen nu alvorligt om på. Han ville have fodringsomkostningerne ned, selvforsyningsgraden op, mælkeydelsen stabiliseret især i sensommeren og efteråret og bekymringerne og renteudgifterne fjernet ved at have i hundredtusindvis af foderenheder liggende under plastik i hele og halve år.

Derfor kiggede han blandt andet til Irland, hvor zero-grazing længe har været brugt som en metode til at øge græsoptaget og udnyttelsen af græsmarkerne ved at fodre køerne på stald med friskhøstet græs, bjærget med særlige zero-grazer-vogne med skånsom håndtering af græsset.

17 kg tørstof i græs

Jørgen Søndergaard Madsen har bare omdøbt konceptet fra zero grazing til maksi-grazing.

For hos den økologiske mælkeproducent henter køerne selv ca. syv kg tørstof i græs ved afgræsning om dagen.

Og derefter henter Jørgen Søndergaard Madsen og hans medarbejdere 11 kg tørstof i frisk hvidkløvergræs pr. ko til nattefodringen på stald efter aftenmalkningen.

Det gør de med en nyindkøbt irsk zero-grazer-vogn.

Derved øges det daglige græsoptag til 17-18 kg tørstof pr. ko i minimum 180 dage om året.

Det er der penge i.

Betalt tilbage på 2,5 år

Jørgen Søndergaard Madsens egne forsigtige beregninger viser, at tilbagebetalingstiden på den irske vogn til ca. 285.000 kroner er 2,5 år, da besparelsen er knap 1.000 kroner pr. årsko i hans besætning på 135 årskøer.

Hele konceptet bag ’maksi-grazing’ og økonomien i det foldes ud på kvægsiderne i LandbrugsAvisen, som udkommer i morgen.

Rigtig mange optimeringstiltag jagter en hundredkroneseddel pr. årsko. Det er sjældent, at der ligefrem ligger tusindkronesedler på foderbordet, der bare venter på at blive samlet op og puttet i lommen.

Så Jørgen Søndergaard Madsens erfaringer og overvejelser er spændende læsning!

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.