Ugen på spidsen: Tænk at kunne designe landbrugsstøtten helt forfra!

»Tidligere var det ikke muligt for mærknings- og registreringskravene at give karakteren 1 for alvor, omfang og varighed, men det er det med de nye. Vi skelnede også mellem store og små besætninger, når karakteren skulle bedømmes.

Det gør vi ikke længere. I stedet giver vi eksempelvis for krav 2.1, delkrav 1, alvorskarakteren 2, når der er fejl ved 5,0-9,9 procent af dyrene eller ved 5-9 dyr. I praksis betyder det, at hvis du har 8 dyr med fejl i en besætning med 32 dyr, giver det en fejlprocent på 25, men da det er under 9 dyr, giver det en alvorskarakter på 2. Med de tidligere bedømmelsesskemaer ville overtrædelsen have givet en alvorskarakter på 4.«

Øh?

Sådan lyder et afsnit i Landbrugsstyrelsens ellers glædelige meddelelse om, at den hidtidige praksis med at vurdere alvor og fortsæt i overtrædelse af støttereglerne fortsætter, således at et manglende øremærke eller to fremover får knap så alvorlige konsekvenser som hidtil.

Mindre og mere enkel kontrol

Jeg kom til at tænke Landbrugsstyrelsens tekst, da den britiske landbrugsminister Michael Gove forleden i en tale trak de første streger til Storbritanniens nye landbrugsstøtte efter Brexit i 2019.

Her står en omfattende forenkling af reglerne og en omlægning af kontrolregimet centralt.

Reglerne for fremtidens støtteordninger skal være så enkle, at enhver landmand kan udfylde skemaerne i løbet af højst én arbejdsdag. Og så kan landmanden i øvrigt være sikker på at få sin støtte noget hurtigere end i dag, understregede Michael Gove.

Dels fordi det skal være et prioriteret mål i administrationen af ordningerne, dels fordi kontrollen skal være langt mere ’risikobaseret’ fremover i stedet for at være stikprøvevis. Desuden skal samtlige regler og kontroller tænkes sammen, så der bliver færre krav, færre skemaer og færre kontrollører.

»Vi behøves ikke at vide den præcise position på ethvert træ«, som landbrugsministeren tørt konstaterede.

Tidslerne i buketten

Der er også tidsler i buketten. Støtten vil blive reduceret efter år 2022, og man vil begynde med at trække de største landbrug.

Samtidig skal støtten målrettes til dels at styrke innovation i landbrug og fødevaresektoren, dels fungere som kompensation for opfyldelse af politiske ønsker til natur, miljø, dyrevelfærd og folkesundhed.

»CAP giver flest af fællesskabets penge til dem, der allerede har meget. Den øger jordpriserne, hvilket gør det svært for unge, innovative landmænd at etablere sig og fastholder dermed en lavere produktivitet end ellers.

Faktisk fastholder den landmænd i at bruge ressource-ineffektive landbrugsmetoder og gør desuden, at håndteringen af natur og miljø bliver et spørgsmål om millimeterpræcise markgrænser i stedet for ægte omsorg for landskab og miljø. Det kan gøres bedre. Og det vil vi gøre« sagde Michael Gove.

Det bliver spændende at følge udviklingen af en ny britisk landbrugspolitik i de kommende år, der dels har lært af fejlene i EU-systemet, dels har ambitioner om at styrke landbruget gennem en klar politisk kurs og prioritering.