Ugen på spidsen: Tyrekalven har værdi

Et fald i noteringen på to til tre kroner pr. kg presser producenterne af danske slagtekalve. Hvis ikke der værnes og støttes op om at sikre kalve af en hvis kvalitet, er produktionen truet.

Den skal da bare sendes af sted, så snart navlen er tør. Der er ingen grund til at rutte med hverken råmælk eller kalvefoder.

Der findes mange tilgange til tyrekalvene, som fødes i de danske malkekvægsbesætninger, og heldigvis er det ikke alle, som ser kalvene som et restprodukt, som det ikke er værd at investere i.

Sådan må det helst heller ikke være, hvis den danske produktion af slagtekalve skal være rentabel og fortsat eksistere. På samme vis som mælkeproducenterne har slagtekalveproducenternes økonomi det seneste års tid taget en rutchetur. Et fald i noteringen på to til tre kroner pr. kg presser økonomien i den i forvejen sårbare produktion, som med de nuværende priser på kalvekød er dybt afhængig af de koblede præmier.

Kommer det mælkeproducenten ved, at det kniber med at hive en omkostningsdækkende pris hjem på slagtekalvene?

Svaret må være, at ja, det gør det, for hvor står dansk kvægbrug uden slagtekalveproduktion? Vi ser det allerede i svinesektoren, hvor smågrisene til jubel-priser stryger forbi grænsekontrollen sydpå, alt imens at slagteriarbejderne får mindre at lave og flere stalde står tomme. Sådan er benhård markedsøkonomi.

Spædkalvene rejser ikke i samme tempo forbi grænsebommene, men kalveeksporten er ikke for nedadgående. Stik imod forhåbningen og forventningen ligger eksporten i årets første tre måneder stadig på eller over 2016-niveau.

Hvis eksporten skal bremses, skal der sættes ind i hele kæden.

Kalveproducenterne kan arbejde på flere fronter for at hindre indsættersyge

Mælkeproducenterne skal se tyrekalvene som et værdifuldt produkt, som det betaler sig at investere i. Flere beregninger har vist, at de små tyre-basser sagtens kan betale en bedre pris for mælken end mejerierne kan, forstået på den måde, at de ekstra kg tilvækst, som måtte komme af velforsyning med mælk, betales af en bedre notering. Endvidere kan man som mælkeproducent vælge at bruge de bedste insemineringstyre - både af kød- og malkerace - som fædre til de næste tyrekalve.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.