Ugunstigt vejr forringer overskuddet for danskejet landbrug i Rumænien

Elendigt vejr stækkede overskuddet hos det danske landbrugsselskab Agri Invest.

Efter flere år med store million-underskud, har landbrugsselskabet Agri Invest, der ejer jord i Rumænien, efterhånden fået vendt udviklingen. 

Mellem 2015-2017 har Agri Invest tabt omkring 41 mio. kr., men i 2018 blev der sat prop i, og selskabet, der ejer over 10.000 hektar i Rumænien fordelt over tre gårde, lavede igen et overskud på 3,2 mio. kr. 

Det resultat kunne dog ikke holde helt ind i 2019, hvor især dårligt vejr forringede resultatet, der endte på 1,8 mio. kr. Det skrive AgriWatch.

Også driftsresultatet gik tilbage fra 8,7 mio. kr. i 2018 til 7,1 mio. kr. i 2019, ligesom omsætningen faldt med 8,4 mio. kr.

"Da vi så, hvor dårlig høsten var, frygtede vi, det ville ende værre med regnskabet. Vi var heldig med at få solgt lidt bedre end budgetteret. Selvom det var et utilfredsstillende resultat, var det bedre end forventet," siger bestyrelsesformand i Agri Invest, Preben Hansen, til AgriWatch.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle