Ulvedrab: Nu er 66-årig mand tiltalt

I april blev en ulv nedskudt på en mark nær Ulfsborg, og en 66-årig blev anholdt og sigtet. Nu er manden tiltalt og skal for retten, hvor han risikerer fængselsstraf.

En 66-årig vestjysk mand er blevet tiltalt og der skal dermed for retten for at have skudt og dræbt en ulv på en mark nær Ulfborg.

Det oplyser Midt- og Vestjyllands Politi i en pressemeddelelse ifølge Ekstra-Bladet.

Anklagemyndigheden går efter en fængselsstraf til manden, der kan risikerer fængselsstraf. 

"Det er første gang siden starten af 1800-tallet, at vi har kendskab til, at en ulv blev skudt i Danmark, hvorfor det er nyt, at de danske domstole skal behandle en sag om nedskydning af ulv", siger Ulrik Panduro, specialanklager ved Midt- og Vestjyllands Politi til Ekstra-Bladet og fortsætter:

"Hovedsagen er, at der er tale om nedskydning af et dyr, der er totalfredet i det meste af Europa. Vi mener, at der er tale om en bevidst overtrædelse af artsfredningsbekendtgørelsen, og det er det, der gør, at anklagemyndigheden nedlægger påstand om fængselsstraf".

Sagen fik stor opmærksomhed tilbage i april, og det viste sig, at drabet blev filmet - læs hvad vi skrev dengang og se videoen her.

Ulvedrabet fik desuden folketingskandidat Steffen Troldtoft til at trække sig fra politik, da det viste sig, at den 66-årige nu tiltalte er i nær familien med Steffen Troldtoft, der ligeledes var i nærheden af ulven, da den blev skudt.

Strafferammen er op til to års fængsel og en frakendelse af jagttegn, oplyser Naturstyrelsen.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle