Stærk formodning: Ulven åd tidligere landboformands hest

Den tidligere formand for Vestjysk Landboforening Søren Christensen har fundet en af sine heste, som formodes at være blevet angrebet af en ulv.

En hest på omkring 130 centimeter blev mandag fundet i Borris ved Skjern efter, at det som formodes at være et ulveangreb.

Det fortæller hestens ejer Søren Christensen, der ind til for nylig var formand for Vestjysk Landboforening, til TV Midt Vest. Han fortæller, at Naturstyrelsens ulvekonsulent, skulle have bekræftet, at der er tale om et ulveangreb.

Hesten gik rundt på Forsvarets arealer ved Borris Skydeterræn, som er indhegnet med almindelig tråd, og det var her han fandt resterne af sin hest. 

- Det er svært det her, for der er mange holdninger. Jeg har det fint med, at ulven er her. Men vi skal have fundet en løsning, så vi kan være her alle sammen. For som det er nu, er det ikke sidste gang, det kommer til at ske, siger Søren Christensen til Tv Midt Vest.

Tilføjelse: Overskriften er modificeret, da det  ikke er endeligt bekræftet, at der var tale om et ulveangreb. I følge TV Midt Vest er der taget DNA-prøver, som skal be- eller afkræfte, om det var en ulv, der stod bag angrebet på Søren Christensens hest. 

Søren Christensen stoppede som formand for Vestjysk Landboforening i sidste uge.

 

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle