Ulveside har fotos: det var en ulv

En jæger så tirsdag morgen et rovdyr strejfe rundt. Nu viser billeder, at der er tale om en ulv.

En ulv blev tilsyneladende set i går af en jæger i Ulfborg lidt ude for Holstebro i Vestjylland, og nu har Ulvetracking Danmark i dag onsdag 19. april offentliggjort billeder af rovdyret. Ifølge hjemmesiden bekræfter billederne, at der er tale om en ulv. Rovdyret blev set midt på en lukket mark med hegn, og der er muligvis tale om den samme ulv, døbt Houdini, som de tidligere har skrevet om.

På ulvetracking.dk skriver de, at området efterfølgende blev grundigt undersøgt, og at de i går fandt en nedgravet og halvspist bukke i nærheden, hvor man på billederne kan se store poteaftryk i jorden. Der er ligeledes taget DNA-prøver af bukken, som der dog ikke er kommet svar på endnu.

Billederne af rovdyret er taget tidligt om morgenen tirsdag 18. april, men senere på eftermiddagen dukkede den ifølge hjemmesiden op igen ved det byttedyr, som den havde efterladt, hvor ulven også blev set af fire andre personer.

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle