Boris Johnson vil i næste uge fremlægge de nødvendige lovforslag for at få brexitaftale godkendt i Underhuset.
Det britiske Underhus har med stemmerne 322 mod 306 vedtaget det såkaldte Letwin-ændringsforslag.
Dermed udskydes en endelig parlamentarisk godkendelse af den brexitaftale, som blev forhandlet på plads tidligere på ugen mellem den britiske regering og EU's forhandlere.
Premierminister Boris Johnson siger umiddelbart efter afstemningen, at han fastholder, at Storbritannien udtræder af EU den 31. oktober.
"Jeg vil ikke forhandle en udskydelse med EU", siger Johnson.
"Yderligere udskydelser vil være dårligt for vores land. I næste uge vil vi fremlægge den nødvendige politik for at få os ud af EU den 31. oktober", siger han.
/ritzau/