Undgå overtallige faringer: Kun lille fremgang i faringsprocenten på ti år

Farestalden skal være fyldt, men overtallige faringer skal undgås. På ti år er faringsprocenten kun steget lidt, fra 86 til 89,2.

Grise pr. årsso er steget 6 grise de sidste 10 år. Alligevel kommer 12 til 14 ud af 100 løbne søer ikke til faring. Det tal har kun ændret sig marginalt de sidste 20 til 25 år.

I 1994 og igen i 2008 lå faringsprocenten omkring 86. Det vil sige, at 14 ud af 100 søer, der blev løbet, ikke kom frem til en faring.

I 2017 var tallet steget til 89,2, så der nu kun var 11 søer ud af 100, der blev løbet, der ikke kom frem til en faring.

Det går altså i den rigtige retning, men det går langsomt.

Det kan skyldes, at god driftsledelse faktisk fører til, at faringsprocenten med vilje falder:

Når en faresti står tom, mister man farestiens dækningsbidrag. Det er underordnet, om soen ikke blev løbet, eller om drægtigheden ophørte efter løbning.

Derfor er det en god idé at løbe lidt flere søer, end der er plads til i farestalden og så slagte dem efter drægtighedsskanningen.

»Farestalden skal være fyldt, men overtallige faringer skal undgås. Man kan jo ikke benytte en faresti, som ikke findes«, lyder det fra Fl. Thorup, Seges Svineproduktion.

En faring for meget koster dyrere foder til tidligere fravænnede grise, højere pattegrisedødelighed på grund af mindre plads til ammesøer eller ekstra arbejde og produktivitetstab ved at flytte rundt på søer og grise. Og det presser fravænningsalderen ned.

Læs mere om reproduktion i det nye nummer af fagmagasinet SVIN, der udkommer i næste uge.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle