"Undskyld - Vi kører gylle nu": Flere landmænd bruger sociale medier til at nå lokalsamfundet

Det kan være med til at hjælpe på både image og forståelse at fortælle om, hvad der sker på gården og i landbruget. Det fortælle både landmand, der flittigt bruger Facebook, og Julia Fennefoss Vollertsen, der er L&F',s ekspert i sociale medier.

"Så kom vi for alvor i gang i marken, hvor der bliver pløjet, harvet, sået, sprøjtet og kørt gylle. Hvis I har mærkedage, vi skal forsøge at tage hensyn til, kan I kontakte os".

Sådan skriver Mægbæk landbrug, der driver plante- og svineproduktion ved Lemvig på deres Facebook-side den 10. april.

Budskabet er formuleret lidt forskelligt, men indholdet er nogenlunde det samme på en lang række andre Facebook-sider for landbrug landet over. 

Og det er der en god grund til, de sociale medier er nemlig grundlæggende en god måde at skabe forståelse, fortæller Julia Fennefoss Vollertsen, Head of Social Media i Landbrug & Fødevarer.

"Det er grundlæggende god kommunikation. Når vi tør være afsender og stå i front og fortælle om det, vi laver, så er det med til at skabe forståelse for vores erhverv", siger Julia Fennefoss Vollertsen.

"Mange, der bor på landet, kender til at sidde i haven, og at der så kommer den her gylle-lugt, man kan genkende. Det kan man have blandede følelser over, men man bliver måske ikke irriteret, hvis man ved, hvem der er ude køre med gylle, og hvad gavn det gør", tilføjer hun.

Prøver at tage hensyn

Fra Mægbæk lyder det også fra sønnen og landmand Christian Lundgaard at de bruger Facebook til at fortælle lokalsamfundet lidt om, hvad der sker på gården for at skabe forståelse.

"Jeg oprettede siden, da jeg gik på landbrugsskole, fordi jeg synes, der var mange gode historier at fortælle fra landbruget", siger Christian Lundgaard.

"Det kunne måske også være med til at give et lidt bedre image, end det, der nogle gange bliver vist i medierne. Der kunne Facebook måske bidrage og give en vis forståelse i lokalområdet - og det er også derfor vi laver de opslag om, at vi bringer gylle ud", forklarer han.

Før Facebook kørte Christian Lundgaards far og mor rundt og lagde sedler i postkassen hos naboerne, og annoncerne i lokalavisen blev også studeret for at forsøge at undgå at køre gylle på søndage eller helligdage, hvor der var ekemspelvis bryllup eller konfirmation i nærheden af gården. 

Så kom vi for alvor i gang i marken, hvor der bliver pløjet, harvet, sået, sprøjtet og kørt gylle Hvis i har mærkedage vi skal forsøge at tage hensyn til, kan i kontakte os på 20416787 God weekend derude

Slået op af MægbækLørdag den 10. april 2021

På Mægbæks Facebookside deler de jævnligt billeder fra marken, eller hvis der skal køres med gylle. Foto fra Facebook

Kære Naboer Vi bringer gylle ud i disse dage. I disse mærkelige corona-tider, er der jo nok ingen af os, der har...

Slået op af Lundegaard Avl og OpformeringFredag den 26. marts 2021

Også mange andre landbrug har delt opdateringer om gyllekørsel og hvorfor, gyllen er vigtig.

Flere bruger medierne

Og det er da bestemt heller ikke en ny praksis, at mange landmænd forsøger at tage hensyn - eller bruger de sociale medier til at fortælle om arbejdet i marken og gyllekørslen.

"Det er ikke noget nyt, det er noget, vi har tradition for at gøre, og det er også noget, jeg opfordrer til, når jeg er ude at holde oplæg", forklarer Julia Fennefoss Vollertsen fra L&F.

"Jeg synes generelt, at landmændene er gode, og de bliver stadig bedre og bedre til at kommunikere og fortæller flere og flere historier. Det har nok noget at gøre med, at redskaber som de sociale medier bliver en mere vant del af det at være landmand og selvstændig virksomhedsleder. Jeg ser en klar tendens til at der bliver kommunikeret mere om, hvad man laver, og det er en tendens, jeg tror vil fortsætte".

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle