Betalt indhold af Bayer Crop Science

Ung landmand: ”at have noget, der er sit eget – det er virkeligt, virkeligt fedt”

Thomas’ passion for landbruget stammer fra da han var helt lille. Han elskede at være med ude i marken. Nu er han etableret landmand og er stolt over at have sit eget.

For Thomas Ravn-Nielsen er det helt klart: Man må yde, før man kan nyde. Han tager hånd om alle de vigtige opgaver, før han selv kan slappe af. Måske stammer det fra hans barndomsminder om høsten. Først når man lukker lemmen til halmloftet, kan man slappe af og holde sommerferie. 

Glæden ved at have sit eget

For Thomas er det noget andet, når det er helt ens eget. ”Bare den der fornemmelse af at have noget der er sit eget – det er virkeligt, virkeligt fedt”, siger Thomas. Han mener, at når det er ens eget, så giver man endnu mere af sig selv.

Det har ikke ligget i Thomas’ kort at kunne overtage en fædrene gård. Forældrene havde et mindre fritidslandbrug, men blev skilt, da han var barn og deres ejendom blev solgt. Så han har måtte arbejde sig op fra ingenting. ”Jeg har haft en ren tavle at arbejde mig videre fra … Det har måske givet mig en gejst til at arbejde endnu hårdere.” siger Thomas. Det er i hvert fald sådan, han har valgt at bruge det. 

Bare den der fornemmelse af at have noget der er sit eget – det er virkeligt, virkeligt fedt

Sponsoreret Bayer

Der er flere måder at blive selvstændig på

Det kan være svært at etablere sig som ung landmand. Thomas blev efter studierne som agrarøkonom ansat hos Troels. Det har været en god vej ind i landbruget for Thomas. ”Det har givet mig mulighed for at komme i gang og skalere hurtigere end man ellers kan gøre”, fortæller Thomas. 

Den traditionelle tanke er, at en rigtig landmand ejer sin jord. Thomas mener, at unge landmænd bør være åbne over for, at der kan være mange måder og ejerformer fremadrettet. ”Jeg føler mig fuldt ud lige så meget landmand, som mine kammerater, der ejer alt selv. Jeg har stor respekt for dem og føler også, at det er gensidigt”, siger Thomas.

Thomas og Troels har nu slået deres svineproduktioner og sammen, så Thomas rent praktisk driver dem som én virksomhed. Thomas er stadig ude i marken og de to dele af virksomheden spiller sammen. Der er fokus på et godt sædskifte, så de har korn, sukkerroer og græsfrø på markerne. Også selvom de har brug for mere end det korn, de selv kan dyrke til foder.

Guld værd at have en at dele det med

Da Thomas blev færdig som agrarøkonom flyttede han ind på sin egen gård. Først boede han der selv i et ret tomt hus uden mange møbler. Han havde travlt med høst og få det hele til at køre. Da vinteren kom, begyndte det at føles lidt tomt. 

Thomas mødte heldigvis sin nuværende kæreste, ”som har byttet et godt liv i København med et endnu bedre på Lolland med mig”, som Thomas kækt siger. Han er glad for at have en at dele det med nu. ”Det er jo guld værd at have en at dele hverdagen med. Det gør alting sjovere.”, siger Thomas. Parret venter barn sammen, så der kommer nye, små hænder til at hjælpe med høsten om nogle år. Thomas har minder om at høsten er noget familien har og gør sammen. Bagefter er alle lettede og glade. Måske fordi de har gjort det sammen. 

Sponsoreret Bayer

FREMTIDENS LANDBRUG

Bayer har fulgt tre unge landmænd med særlig passion for planter, og med tre vidt forskellige udgangspunkter og tilgange til planteverdenen. Thomas er en nyopstartet landmand, og godt i gang med sin egen karriere som planteavler og svineproducent. Frederik studerer plantevidenskab med drømmen om at blive konsulent. Og Hedda, en ung, svensk landkvinde fra Mellemsverige, brænder for madproduktion og er i gang med sit studie.

Med de nye landmænds viden og passion når vi nye højder. Bayer støtter op om fremtidens landbrug og den nye generation af landmænd, der i disse år udforsker deres faglighed og høster masser af erfaring på vejen til at blive fremtidens selvstændige landmænd. Sammen skal vi udvikle landbruget og planteverdenen.

Du husker måske Frederik og Thomas fra et par år siden, hvor Frederik var i gang med at hente en såmaskine hjem fra New Zealand og Thomas, i hans tidlige opstart som selvstændig.

Faktaboks

Fakta om Thomas

  • 29 år
  • Bor på en gård lige uden for Nysted på det sydøstligste Lolland.
  • Ejer i fællesskab med Troels en svineproduktion fordelt på 4 ejendomme med en årlig leverance på 31.500 slagtesvin til Danish Crown

Emneord

Bayer Crop Science , sponsoreret , nye kræfter , samdyrkning , intercropping , fremtidens landbrug , ny generation , unge landmænd

Forsiden lige nu