Helena Jørgensen, 25 år, opfordrer ældre kolleger til at sige farvel til 1980'ernes måde at tænke traditionelt landbrug på og i stedet investere i bæredygtige løsninger, også så unge lettere kan overtage deres bedrifter.
For få uger siden sprang Helena Jørgensen ud som agrarøkonom fra Dalum Landbrugsskole, propfuld af mod på at få et godt arbejdsliv i landbruget. Hendes afgangsprojekt handler om, hvordan hun kan gøre forældrenes kvægbedrift på Midtfyn mere bæredygtig, uden at det ville koste ’en bondegård’.
Om nogle år skal Helena formodentlig selv stå for driften af kvæggården, og bl.a. derfor gør hun sig tanker om, hvad der skal til, for at hun som ung landmand vil bruge sit liv på at drive et moderne landbrug. Og kodeordet er ’bæredygtighed’.
"Vi unge ser anderledes på det, end den ældre generation gør, selv om der i landbruget er mere og mere fokus på bæredygtighed. Det, jeg synes vi mangler, er værktøjer og metoder til, hvordan vi kan måle og i praksis bruge det begreb. Jeg har i mit speciale brugt RISE-modellen (se nedenfor). En af de ting, jeg fremhævede, var en nem og billig løsning: Muligheden for blomsterstriber, så vi kan tiltrække bier og andre nyttedyr og hæve udbytterne på en bæredygtig måde", forklarer Helena, og understreger, at det ikke er nok for at gøre bedriften mere miljøvenlig. Det skal forbrugerne også få fortalt, så de kan se, hvor deres fødevarer kommer fra, og hvordan de produceres.
Fortæl om dit landbrug
Som led i at gøre forbrugerne mere oplyste om de kvaliteter, der er ved dansk landbrug, vil hun søge ind som jordbrugsteknolog til september og gerne i praktik i kommunikationsafdelinger, hvor fortællingerne kan spredes ud til forbrugerne.
"Vi skal blive et tilvalg, ikke et fravalg, for forbrugerne. Vi skal gøre endnu mere for miljøet og for klimaet. Og som ung kan jeg kun sige, at det er virkelig spændende at arbejde med bæredygtighed. Det er et stort emne, og der er mange forskellige måder at bidrage til det på. Vigtigt for mig har det været at finde de tiltag, der ikke koster så meget, som for eksempel at etablere blomsterstriber. Det vigtigste er, at man ikke skal være bange for at være ’first-mover’ hverken på staldgangen eller i marken".
En vis modvilje
"Min far kan lide at tænke nyt, men jeg oplever også hos den ældre generation en vis modvilje. Vi har haft om bæredygtighed og arbejdet med FNs verdensmål på skemaet på landbrugsskolen, og det betyder en hel del for, hvordan vi tænker på at kunne gøre tingene anderledes", mener Helena.
Og så er der finansieringen af de bedrifter, der i de kommende år skal have nye, unge ejere. Her er bæredygtighed, et grønt aftryk og arbejde med mere biodiversitet nogle af de ting, som hun ser som vigtige for, om banker og realinstitutter vil sige ja til at lade de unge investere i landbrug i fremtiden.
"Den grønne profil skal med, når vi snakker økonomi. Det er med til at gøre mit kommende landbrug interessant. Det er også en erfaring, som de ældre landmænd kan tage med sig. De kan være sværere at overbevise om, at man kan ændre metoder at drive landbrug på. 'Neeej, det er ikke noget for os, det går jo meget godt, som det er nu', kan man høre nogle ældre landmænd sige. Nye miljøinvesteringer skal tænkes ind, så generationsskiftet kan blive til noget. Generationerne må og skal komme tættere på hinanden. Tænk blot på alt det, der er sket i løbet af de seneste fem år. Udviklingen går stærkt", siger Helena.
Faktaboks
FN og RISE-modellen
- Når Helena og hendes medstuderende er blevet undervist bl.a. i FNs verdensmål, er det 17 konkrete mål og 169 delmål, som forpligter alle FNs lande til helt at afskaffe fattigdom og sult i verden, reducere uligheder, sikre god uddannelse og bedre sundhed til alle, anstændige jobs og mere bæredygtig økonomisk vækst. For mål nr. 15 står: Beskytte, genoprette og støtte beæredygtig brug af økosystemer på land, bekæmpe ørkendannelse, standse udpining af jorden og tab af biodiversitet.
RISE-analysen bruges en bæredygtighedsanalyse, som skal give landmanden overblik over muligheder for forbedringer på bedriften. En konkret handlingsplan for en landbrugsbedrift.Landmanden får en omfattende gennemgang og vurdering af bæredygtigheden på hele bedriften. Samtidig får man en handlingsplan, der indeholder konkrete forslag til ting, som man dels an implementere med det samme, dels forslag til større strategiske initiativer.
