Ung nordjyde høster umodent korn for at overholde efterafgrøde-frist

Efterafgrødefristen 20. august tvinger Martin Skamriis Andreasen til at høste sin umodne maltbyg og snitte sit økologiske halm.

Martin Skamriis Andreasen, nyomlagt økologisk landmand i Vendsyssel, er dybt frustreret over kravet om, at han skal have etableret sine pligtige efterafgrøder senest 20. august.

Det betyder, at han i disse dage høster sin knap nok modne maltbyg på de 7,5 hektar, han skal have med pligtige efterafgrøder.

Ellers kan han ikke nå at få efterafgrøderne i jorden til 20. august, som han skal, hvis han vil undgå træk i kvælstofkvoten.

Til bryghus

”Det er vårbyg. En maltbygsort, som skal bruges i Løkken Bryghus. Den ser moden ud, men det er den ikke: der er stadigvæk mange bløde kerner i den”, siger Martin Skamriis Andreasen.

Han har forsøgt at skårlægge maltbyggen for at tvangsmodne den, men det er ikke nok, så nu forudser han, at han skal bruge kræfter og ressourcer for at få det tørret det ned, trods det perfekte høstvejr med sol og varme.

Snitter øko-halmen

Tidspresset betyder også, at Martin Skamriis snitter og nedpløjer sin økologiske halm i stedet for at bjærge den.

Han har aftalt med en konventionel kollega, at han i stedet køber noget vårbyghalm af ham.

”Jeg snitter min økologiske halm, som jeg skulle have strøet og fodret mine dyr med. Det er da mega-tåbeligt, at jeg skal snitte min egen halm for at gå ud og købe konventionel halm”.

Datotyranni

Martin Skamriis Andreasen synes, det er datotyranni af værste skuffe, at efterafgrøderne skal være etableret på en bestemt dato, der hverken tager hensyn til vejrmæssige udsving eller til geografiske forskelle.

For selvom i år har budt på noget nær perfekt høstvejr, så udligner det ikke den forskel der er på syd og nord i Danmark og i det hele taget har han svært ved at se fornuften i, at  der overhovedet skal gælde en bestemt dato.

"Vi vil jo hjertens gerne have efterafgrøder - vi sår efterafgrøder i alt, vi overhovedet kan. Men kravet burde være, at man senest 10 dage efter høst skal have sået efterafgrøderne. Man skal bare lade være med at trække ned over hovedet på os, at det skal være inden den og den dato"!

Gælder for alle

Martin Skamriis Andreasen understreger, at problemet er stort for både konventionelle og økologiske nordjyder.

”Vi nordjyder står med det samme problem uanset om vi er konventionelle eller økologer: Vi er bare 14 dage senere på den end resten af landet. Det er ikke tilfældigt, at bøgen springer ud på Fyn og Sjælland først. Der går altså 14 dage mere, inden den springer ud heroppe”.

Egnsvariation

Inger Skamriis Andreasen, formand for Vendsyssel Familielandbrug og mødrene ophav til Martin Skamriis Andreasen deler sønnens frustrationer:

”Fakta er, at der er to til tre ugers forskel på høsttidspunktet fra syd til nord i Danmark. Derfor er Vendsyssel ilde stedt. Der burde være en egnsvariation på datokravet”.

Plantechef Claus Østergaard, ØkologiRådgivning Danmark bekræfter:

"Vi er nødt til at sige, at det er et problem med den faste dato, selvom problemet  er mindre i år end ellers. Det er generelt en frist, der giver udfordringer både for økologer og konventionelle - og det er værre, jo længere mod nord, man bor. Hvis vi ikke havde haft de her 14 dage med tørke, ville høsten først lige være gået i gang, fordi forsommeren var kold".

Chefkonsulent Søren greve, LandboNord bekræfter også billedet af, at udfordringerne med at overholde datofristen 20. august er større i Nordjylland.

”Selvom vi har haft en nem høst i år, er vi presset på at nå det inden 20. august. Som min far sagde: I Nordjylland kommer foråret og sommeren lidt senere, til gengæld får vi efterår og vinter noget før”.
 

Emneord

Top2

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle