Universitet slår tilbage: Der er ikke fejl i kort for minivådområder

Mandag meldte Landbrugsstyrelsen, at nyt potentialekort for minivådområder ved en fejl ikke tager højde for særlige ådale, hvor de kvælstofopsamlende bassiner i nogle tilfælde kan have ringe effekt.

Den udmelding undrer i høj grad de forskere fra  Aarhus Universitet (AU), der har leveret kortet til Landbrugsstyrelsen.

For det er bestemt ikke en fejl, at kortet ikke tager højde for sideådalene, forklarer seniorforsker Christen Duus Børgesen fra AU.

"Der er tale om et screeningskort, der kan udpege områder, hvor der er stor sandsynlighed for at placere et minivådområde. Dernæst er det op til oplandskonsulent og lodsejer at tage ud og besigtige området, hvorefter kommunen også skal give tilladelse. Kortet er bare trin ét i en tretrinsraket og skal altså ikke stå alene i forhold til placering af et minivådområde", siger han.

hAR LØST DEN STILLEDE OPGAVE

Både hos Landbrugsstyrelsen og Seges har man udtrykt frustration over det, de mener, er en fejl, og at det bliver opdaget så tæt på, at ansøgningsrunden for minivådområder åbner 28. februar.

"Jeg synes, vi har fået en noget hårdhændet behandling i medierne i denne sag, for der er altså ikke tale om en fejl, men kun en indskærpelse over for brugerne af kortet, at de skal være særlig opmærksomme i specielle område pga. usikkerheder i de bagvedliggende data, som potentialekortet bygger på", siger Christen Duus Børgesen.

Ifølge seniorforskeren er kortet tredje version og bygger på mere sikker data for afgrænsning af ådalene og udelukker flere humusjorde end de tidligere versioner.

"Men i efteråret blev vi klar over, at der var nogle usikkerheder omkring brugen af kortet, og derfor har vi i et notat i januar understreget, at man skal ud i marken for at undersøge, om et minivådområde kolliderer med andre interesser. Denne sene tilbagemelding er uheldig, men det står altså også i introduktionen til kortene. I januar har vi ønsket at sætte ekstra fokus på disse anbefalinger".

styrelse: kort skaber usikkerhed

Hos Landbrugsstyrelsen mener man tværtimod ikke, at der var gjort godt nok opmærksom på kortets usikkerheder.

Det fortæller enhedschef Mette Hyldebrandt-Larsen, der understreger, at man hele tiden har opfordret landmænd til at få de lokale forhold undersøgt af en oplandskonsulent.

"Vi kan dog konstatere, at det først var i det sene efterår, at AU gjorde os opmærksomme på, at kortet byggede på et forældet vandløbstema. Det mener vi, skaber usikkerhed omkring, hvorvidt kortet anviser for mange placeringer til minivådområder, hvor det egentlig ikke er optimalt, at de placeres", siger hun i en skriftlig kommentar.

Enhedschefen siger videre, at styrelsen har et godt samarbejde med Aarhus Universitet og nu er i dialog om et opdateret kort, der kan stå klar i 2021.

kort kan ikke udpege kulstofrige jorde

Det hele drejer sig om, at minivådområder ikke må placeres på kulstofrige jorde – dels fordi disse jorde vil have indtrængende grundvand, og derfor ikke er egnede til et minivådområde, dels er der et ønske om at bevare disse arealer som kulstofrige.

AU's kort kan dog ikke med sikkerhed udpege de kulstofrige jorde, og derfor kræver det ekstra undersøgelser af konsulenterne.

Men det er alligevel bedre, at de usikre jorde er med på kortet for at øge det samlede areal, der kan undersøges, så de ikke per automatik bliver udelukket fra undersøgelser, forklarer seniorforskeren. 

"Vi blev bedt om at udvide arealet, hvor der kunne være potentiale for minivådområder, og det har vi gjort. Der er en større usikkerhed, fordi nogle sideådale rigtigt nok ikke egner sig til minivådområder. Men sortererede man dem fra over én kam, ville der ikke være meget nyt areal tilbage", siger Christen Duus Børgesen.