Universitet udvikler mælkekarton, der kan spore mælk fra ko til køleskab

Det amerikanske universitet, Cornell, har udviklet en 'smart' mælkekarton, der kan fortælle forbrugerne om, hvor mælken kommer fra og præcis hvor længe, den kan holde sig.

Fødevare-forskerne på Cornell University i delstaten New York i USA er igang med at designe en 'intelligent' mælkekarton.

Kartonen vil være forsynet med en QR-kode og en sensor, der skal bidrage til bæredygtighed ved at reducere fødevarespild.

Ved at scanne QR-koden skal forbrugerne kunne se oplysninger som, på hvilken gård mælken er produceret, forarbejdsningsvirksomheden og de mikroorganismer, der er specifikke for den gård og det driftsted, og som kan være til stede i mælken.

Sensoren registrerer desuden også den tid, der er gået, siden mælken blev hældt på kartonen samt de temperaturer, hvorunder kartonen er blevet opbevaret.

Ved hjælp af en app på telefonen kan kunder og forhandlere scanne både QR-koden og sensoren og få en præcis udløbsdato for mælken.

"Da forbrugerne ofte smider mælken ud for tidligt, kan vi tilføje digitale landbrugsværktøjer direkte på mælkekartonen for at mindske fødevarespild", siger Martin Wiedmann, professor i Fødevaresikkerhed og projektets chefforsker til Cornell Chronicle.

Universitetet og dets 'Milk Quality Improvement Program' har modtaget 1.56 millioner dollars i støtte til projektet.

Kilde: Udenlandske Mejerinoter udgivet af Landbrug & Fødevarer.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle