USA: Flere farmere begår selvmord

I USA er der flere landmænd end krigsveteraner, der tager livet af sig selv.

De amerikanske farmere er indehavere af en rigtig kedelig rekord. Det er nemlig den erhvervsgruppe i USA, hvor flest begår selvmord. Antallet af dødsfald for egen hånd blandt farmere overstiger i flere stater endda hyppigheden af selvmord hos krigsveteraner, og den er dobbelt så høj hos farmere sammenlignet med tal for hele befolkningen. I nøgne tal er selvmordsraten for farmere 84,5 pr. 100.000, viser en undersøgelse fra det statslige Centers for Disease Control and Prevention under sundhedsministeriet.

I undersøgelsen lægger man vægt på, at tallet reelt kan være højere, fordi dødsfald blandt farmere i statistikken ofte angives som arbejdsulykker eller vådeskud.

Årsagen til de mange selvmord er angiveligt et højt stressniveau på grund af dårlige priser. Dertil kommer, at landmænd, der ikke lever op til stereotypien om at kunne klare sig selv, opfattes som brokkehoveder og derfor ikke søger hjælp i tide.

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle