USA ruster sig til kamp for at holde ASF ude: Kan koste en halv mio. jobbet

USA tager nu flere forholdsregler for at holde afrikansk svinepest stangen. Svineproducenter frygter svimlende tab.

De amerikanske myndigheder i Landbrugsstyrelsens USDA afdeling for dyresygdomme skærper nu retningslinjerne med det formål at holde den frygtede afrikanske svinepest (ASF) ude af USA.

Efter ASF for nylig blev konstateret i først Den Dominikanske Republik, så Haiti, der begge ligger under 1000 km fra det amerikanske fastland, har tiltagene hos styrelsen APHIS været flere.

USA havde i forvejen restriktioner på import af grisekød og dyr fra de to nationer som følge af klassisk svinepest. I stedet handler arbejdet nu om at beskytte det amerikanske kontinent og område mod yderligere spredning af den hærgende sygdom.

Især handler den nyeste række af tiltag, som USDA har oversendt til orientering hos OIE, den internationale sammenslutning for bekæmpelse af dyresygdomme, om at beskytte Puerto Rico og De amerikanske jomfruøer mod ASF.

 

 

Herunder har USDA forleden meldt ud, at al transport af alle levende grise, svineprodukter og -biprodukter og andet relateret materiale ikke må transporteres fra Puerto Rico og de amerikanske jomfruøer.

De to østater er ikke formelt amerikanske delstater, men har status af amerikanske territorier og indbyggerne er amerikanske statsborgere. Østaterne ligger i kort afstand fra de ramte øer Haiti og Den Dominikanske Republik, og øst for Cuba i det caribiske hav.

Frygter enorme tab

Blandt de amerikanske svineproducenter er frygten for et udbrud af ASF i amerikansk territorium steget mærkbart siden udbrudene i Caribien.

Ifølge direktøren for svinesundhed i den amerikanske sammenslutning for svineproducenter "National Pork board", som mediet swineweb.com har citeret denne uge, vil bare et tilfælde af afrikansk svinepest kunne koste 62.000 amerikanske svineproducenter deres virksomheder.

Samtidig anslår interesseorganisationen, at op mod 550.000 job vil kunne gå tabt i sektoren. Dette skyldes, at en stor del af amerikansk svineproduktion i dag - i modsætning til for bare få år siden - går til de internationale markeder. I 2020 var eksportandelen på næsten 30 procent; heraf den væsentligste del til Kina, som har haft som fast praksis at suspendere al import fra ASF-ramte nationer i en længere periode.

USA og Canada har indgået en aftale om regionalisering, så man vil fortsætte mest mulig samhandel, også selv om der skulle ske udbrud af ASF i en af de to nabonationer.

 

Emneord

afrikansk svinepest

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle