USA skal hjælpe Vietnam ud af svinepest-krise

Vietnam er i en sand svinepestkrise. USA sender nu eksperter til landet for at komme nærmere en vaccine og forbedre biosikkerheden.

Vietnam er ekstremt hårdt ramt af afrikansk svinepest, og det er ikke overdrive, når man siger, at sygdommen er ude af kontrol.

Næsten 6 mio. svin er blevet slået ned i landet, og alle 63 provinser/byer i Vietnam er ramt, siden det første udbrud ramte landet 19. februar 2019, ifølge FN's fødevare- og landbrugsorganisation FAO.

Noget må gøres, mener landbrugsminister Nguyen Xuan Cuong, som ifølge det vietnamesiske medie Zing.vn nu får hjælp af USA.

vil udvikle vaccine

Amerikanske eksperter skal til Vietnam med henblik på at bekæmpe sygdommen, har ministeren forklaret.

"I januar vil USA sende landbrugsrelaterede eksperter til Vietnam for at undersøge og producere vacciner mod afrikansk svinepest. I den nærmeste fremtid vil vi ved hjælp af biosikkerhedsløsninger skabe betingelser for dyrehold", skal landbrugsministeren have sagt på en konference for nyligt.


Det kan være svært at få øje på Vietnam bag de mange røde firkanter, der symboliserer registrerede udbrud af ASF. Kort: FAO

Udover samarbejdet med USA, skal også Holland bidrage til at løse krisen.

skal spise anderledes

Det er dog ikke det eneste, landbrugsminister Nguyen Xuan Cuong har i tankerne.

Han vil nemlig også ændre vietnamesernes spisevaner, efter svinekød er blevet en mangelvare.

"Det er umuligt at opbygge et måltid, hvor 70 pct. af maden på tallerkenen er svinekød. Via oplysning vil vi ændre befolkningens forbrug, så det bliver mere harmoniseret med andre fødevarer", sagde ministeren ifølge Zing.vn.

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle