USAs mælkebønder modtager en milliard dollar i coronastøtte

Coronakrisen kradser i USA, hvor mere end 17.000 amerikanske mælkeproducenter nu har modtaget kontant støtte.

Amerikanske mælkeproducenter har nu modtaget lidt over en mia. dollar (6,65 mia. kr.) i kontant støtte pga. coronakrisen.

I alt har 17.633 mælkeproducenter modtaget en check, hvilket giver et gennemsnit på lidt under 400.000 kr. per farm, skriver det amerikanske lokalmedie Weau News.

Det er coronakrisen, der kradser i USA, hvor mælkeprisen er på det laveste niveau i mere end 10 år.

Landbrugssektoren er generelt ramt, og hvor præsident Donald Trump tidligere har lavet en handelsaftale med Kina om at afsætte flere landbrugsvarer til landet, ligner det ikke en løsning.

Weau skriver, præsidenten skal have sagt, at coronakrisen har kølnet forholdet mellem de to lande.

Det er blevet forstærket af Kinas behandling af Hongkong og muslimske minoriteter i landet.

Fra Kina lyder det, at hvis USA fortsætter sin kritik, kan det sætte den første handelsaftale, der har en værdi på over 500 mia. kr., i fare.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.