Landmand Michael Baun har et dusin økologiske anguskøer, der afgræsser et naturfredet Natura2000-område på 60 hektar i fredet natur på Fanøs østside. Og han vil gerne slippe for de elektriske tråde til at holde dyrene inde.
"Det vil være en kæmpe fordel for mig, hvis jeg ikke skal bruge tid og penge på vedligehold af de elektriske hegn. Ofte må jeg for eksempel ud at reparere dem efter stormflod. De elektriske hegn er heller ikke nemme at flytte rundt med, når dyrenes græsningsareal skal ændres", siger Michael Baun.
Et treårigt forsøg med virtuelle hegn til kreaturer skal undersøge, hvordan græsningen kan foregå på en måde, der bedst muligt passer på de fredede områder – samtidig med at man slipper for skæmmende hegnstråde i den unikke natur.
Det skriver Fanø Kommune i en pressemeddelelse.
Virvaret af hegnstråde pynter heller ikke ligefrem i det naturskønne område, og så kan det – som Michael Baun også oplever - være besværligt, at flytte kvæget rundt og afspærre områder, hvor det ikke må bevæge sig på visse tidspunkter. Det kan blandt andet dreje sig om strandengen i fuglenes yngletid.
Samtidig kan græsningstrykket i mindre indhegninger blive så stort, at det kan gå ud over sarte bevoksninger og dermed også det dyreliv, der knytter sig til dette planteliv – blandt andet blomsten klokkeensian og den sjældne ensian-sommerfugl, der, som navnet antyder, holder til der.
De udfordringer kan virtuel hegning være med til at løse. Landmanden slipper for at skulle sætte hegn op og vedligeholde det samtidig med, at et naturskønne område ikke bliver skæmmet af hegn og hegnspæle.
"Det er et meget perspektivrigt projekt, der omfatter pleje af lysåbne naturtyper med græssende dyr ved Vadehavet, med bedre vilkår for jordrugende engfugle med forhåbentlig større ynglesucces til følge, samt et æstetisk og arbejdsbesparende element ved at få fjernet mange traditionelle elhegn. Desuden er det en hyldest til samarbejdet for at fremme en mere bæredygtig udvikling," siger en glad Janne Liburd, formand for Nationalpark Vadehavet.
Dyrlæger overvåger projektet
Landmanden kan på et virtuelt kort let opsætte og flytte grænserne for køernes græsningsområder og kan således let skærme et større eller mindre areal af hensyn til dyre- og plantelivet der.
Hver ko får et halsbånd på, som giver lyd og et svagt elektrisk signal fra sig, hvis køerne overhører advarselssignalerne og overtræder den digitale grænse. Impulsen fra halsbåndet har en styrke på 0,1-0,3 joule, hvilket er markant mindre end strømstyrken i et almindeligt elhegn og kun svarer til 2-5 procent af strømstyrken i et sådant.
Dyreforsøgstilsynet har sagt god for forsøget, og i Norge har Mattilsynet allerede godkendt brugen af leverandøren Nofences halsbånd på husdyr.
Halsbåndene er solcelledrevne og dermed energivenlige, og den indbyggede GPS kan give dyrenes ejer viden om deres færden i terrænet.
I forsøgsperioden vil kreaturerne blive overvåget af dyrlæger, der skal sørge for, at dyrene har det godt.
Forsøgsleder er dyrlæge og professor ved Center for Bioscience på Aarhus Universitet Christian Sonne. Som forsøgsdyrlæge deltager specialdyrlæge, ph.d. og lektor Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet Aage Kristian Olsen Alstrup.
"De første par ugers erfaringer med Anguskøerne viser os, at køerne lynhurtigt lærer at bruge ørerne frem for øjnene, når de skal afkode, hvor det virtuelle hegn er. Allerede efter kort tid forstod de at navigere efter lyden, så de kun sjældent fik stød", udtaler forsøgsdyrlæge Aage Kristian Olsen Alstrup.
Et tredelt forsøg
Forsøget er tredelt, så der er fokus på dyrevelfærden, kvaliteten af afgræsningen og betydningen for biodiversiteten og endeligt grænsefladerne mellem dyr og mennesker. Det skal nemlig også undersøges, hvordan både kvæg og mennesker reagerer på, at der pludselig ikke er hegn mellem dem. Den viden skal systematisk opsamles gennem projektforløbet, så skiltning og information kan blive tilpasset i forhold til de indhøstede erfaringer.
Projektet tog sin start ultimo maj i år og løber frem til 2024.
Faktaboks
Det virtuelle hegnsforsøg er blevet til gennem et samarbejde mellem landmand Michael Baun, initiativtager Dan Pode Poulsen, Fanø Kommune og Nationalpark Vadehavet, der også udgør styregruppen sammen med en repræsentant for HedeDanmark.
Projektet er støttet af 15. Juni Fonden, Markus Jebsens Naturpulje og Hedeselskabet.
