Utålmodig politiker: Vi venter på EU vil godkende pesticider

Naturlige, bæredygtige alternativer til pesticider skal hurtigst muligt godkendes i EU, siger Pernille Weiss, der sidder i EU-Parlamentet for Konservative.

"Vi har danske biotech-virksomheder, som står på spring for at levere varen - vi er faktisk blandt verdens førende på udvikling af bio-pesticider. Så dur det altså ikke, at vi sætter forhindringer op, der gør, at de er nødt til at søge udenfor EU", siger Pernille Weiss (C) om den langstrakte proces at få godkendt lavrisiko pesticider.

Forud har hun besøgt ingrediensvirksomheden Chr. Hansen.
 
"Vi befinder os allerede nu i en situation, hvor Miljøstyrelsen giver dispensation for brug af produkter i Danmark, som er forbudte i EU, under henvisning til, at der ikke findes alternativer på markedet. Det understreger behovet for at tilvejebringe naturlige, bæredygtige alternativer, og hurtigst muligt. Bio-pesticid ansøgninger bør derfor komme øverst i bunken", siger Pernille Weiss.

Virksomheder søger væk

Som konsekvens af, at godkendelserne tager så lang tid, søger virksomheder væk, pointerer Pernielle Weiss.

"Vi har ikke formået at få lavrisiko pesticiderne på fast-track. Faktum er, at virksomhederne må gennemgå 5-7 årige processer for at få EU-godkendelse. Konsekvensen er, at mange søger mod Brasilien eller USA, hvor der er en godkendelsesproces helt ned mod 2-3 år", siger hun og fortsætter:

"Desværre er det ekstremt vanskeligt og langsommeligt at få godkendt bio-pesticider i EU, selv om "Pesticidpakken" fra 2009, især direktivet om bæredygtig anvendelse, tilsigtede at fremme udviklingen af mindre skadelige plantebeskyttelsesmidler, bl.a. ved at introducere kategorierne af basisstoffer og lavrisikostoffer".

Høj prioritet

Og det er vigtigt for landbruget, at der bliver gjort noget ved behandlingstiden.

"Hvis vi skal lykkes med at fjerne glyphosat fra det europæiske marked om ganske få år, understreger det behovet for at få godkendt naturlige alternativer som en meget høj prioritet. Ellers underminerer vi landbrugets evne til at levere gode, danske produkter, hvilket kun kan medføre øget import fra lande som næppe har samme fokus på bæredygtighed. Det ville være et selvmål af dimensioner", understreger EU-Parlamentarikeren. 

 

Faktaboks

EU-kommissionen har fremsat forslag en målsætning om at halvere brugen af kemiske pesticider i EU frem mod 2030

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle