Utilfreds landmand: Kommune fældede træer på min jord uden tilladelse

Landmand havde givet tilladelse til at tynde ud på naturareal med håndkraft. Uden hans vidende blev træer fældet med maskiner.

Der var ikke indgået nogen skriftlig tilladelse til at rydde træer med tungt maskineri, opsætte hegn eller etablere en bro på landmand Karsten Ladegaards jord nær Grindløse på Fyn.

Alligevel var det netop, hvad der skete på arealet, som er en del af et beskyttet moseområde, hvor der er fundet flere sjældne plantearter, skriver Fyens Stiftstidende.

Karsten Ladegaard havde derimod lavet en mundtlig aftale med den lokale afdeling af Danmarks Naturfredningsforening om, at de må tynde ud med håndkraft i hans del af mosen, og derfor blev han overrasket, da Nordfyns Kommune satte ind med maskiner.

"Jeg blev ikke hørt om noget som helst og har aldrig nogensinde givet lov til at fælde det hele på den måde", siger landmanden til Fyens Stiftstidende.

Til avisen siger Nordfyns Kommune, at man gerne ville bistå Danmarks Naturfredningsforening, der sagde, at man havde en aftale om at pleje arealet.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle