Utraditionelle vinbønder putter blomster og ukrudt på flaske

I Nordsjælland bliver der lavet vin på blomster i stedet for druer i en gammel svinestald, som er lavet om til vinfarm.

Der bliver lavet utraditionel vin med blomster, ukrudt, slåen og vilde æbler i Nordsjælland på en gård ved Lynge. Det skriver TV2 Lorry.

De to vinbønder Søren Damgaard og Morten Haukaas vil med deres hyldeblomstfarm lave vin på andet end druer. De har indtil videre lavet vin med hvidtjørn, hyldeblomst og syrener og en rosé på æblecider og solbær.

"I stedet for at bruge vindruer, så har vi nogle unikke råvarer i Danmark, der virkelig kan noget. Altså jeg elsker vin, men jeg synes stadig, at det meste hvidvin minder lidt om hinanden, og det meste rødvin minder lidt om hinanden. Her er vi ovre på en helt anden smagspalet", siger Søren Damgaard til TV2 Lorry.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle