Uventet besøg: Ballonskippere landede mellem to tærskere og kornvogn

Anders Jokumsen, Bøgegården ved Stilling syd for Aarhus, fik sig en helt specielt høstoplevelse, da han kørte korn fra onsdag i sidste uge.

Nogle gange sker der altså bare uventede ting, når man sidder der i traktoren under høsten og kører korn fra.

F.eks. at der kommer en luftballon eller to flyvende langt ude i horisonten. Og vi taler om altså om de helt store af slagsen med folk ombord.

De to balloner kommer nærmere og nærmere. De kommer hen over den mark, I høster på - og ja, nu lander de faktisk begge to på marken.

Heldigvis når de frem til forageren på et stykke, som er høstet.

Pludselig var de væk

Ovenstående var præcis, hvad Anders Jokumsen oplevede onsdag aften i sidste uge.

Han er ejer af Bøgegården ved Stilling lidt syd for Aarhus. 

Han har et maskinsamarbejde med sin fars bedrift, og onsdag i sidste uge var de to bedrifters mejetærskere i sving i 32 hektar hybridrug til fremavl, henholdsvis en Claas Lexion 660 med 30 fods skærebord og en Claas Lexion med 35 fods skærebord.

Anders Jokumsen kørte selv korn fra. Så dukker der to balloner op på himlen.

"Det var flot at se, at de dukkede op i horisonten og følge at de kom ind over søen og så kom nærmere, og faktisk landede på marken. Det havde vi ikke ventet, og det har jeg aldirg oplevet før," fortæller Anders Jokumsen.

Den østjysk landmand havde to mejetærskere holdende, der skulle have tømt korntanken, og derfor nåede han ikke at få hilst på ballonfolkene. 

"VI havde en hel masse folk stående på vejen, som kiggede på ballonerne. Da de var landet, gik det rigtig hurtig med at få pakket sammen, og så kom der nogle biler og hentede folkene og deres grej, og pludselig var de væk.

Det kunne have været sjovt at kende historien bag ved, men vi havde altså run på høsten, og der var regn på vej, så det nåede jeg ikke," siger Anders Jokumsen.

Han fortæller, at den ene af mejetærskerpiloterne efterfølgende har fået at vide, at det var balloner fra Aarhus Ballon Team, som landede på marken.

Rekordhøst i vårbyg

Tilbage til høsten af hybridug.

Den blev fældet ved en vandprocent på 14, og de 32 hektar af sorten KWS Receptor gav et i snit et udbytte på 78 hkg pr. hektar. Fremavlsrugen leveres til DLG.

Udover hybridrug har Bøgegården med 270 hektar planteavl også høstet vinterbyg med et "rigtig fornuftigt" udbytte og vinterraps til "over middel" i udbytte.

Desuden er både vårbyg og rajgræs til frø landet til den positive side, lyder vurderingen.

"Vi har faktisk høstet rekordudbytte i vårbyg med 80 hkg pr. hektar, selv om det er på en JB 2-3 jord. Det gode resultat skyldes, at vi nåede at få sået 10. marts, inden regnen satte ind," siger Anders Jokumsen.

Med det indsendte foto deltager Anders Jokumsen i konkurrencen Skyd Høsten Bedst.

Skyd Høsten er et samarbejde med Gjensidige. Få gode råd til en sikker høst og deltag i vores høstquiz her. Så er du med i lodtrækningen om en DJI Mavic Air 2 Drone til en værdi af 7.990 kroner.

Faktaboks

Skyd høsten 2021 - Sådan gør du

Skyd Høsten Bedst:

  • Præmien er en høstfest til en værdi af 25.000 kr.
  • Ugevindere får tilsendt en stor Skyd Høsten-lagkage, værdi ca 1.000 kr.
  • Ugevindere trækkes fra uge 28.
  • Blandt alle indsendte billeder trækkes der lod om en Sonos Move trådløs højtaler til en værdi af ca. 3.000 kr.
  • Blandt alle indsendte billeder trækkes der lod om 5 x 1 årsabonnement på Mark, Kvæg, Svin, Kødkvæg eller TraktorTech, værdi op til 1.567,50 kr.

Skyd Høsten Først:

  • Skyd en af de 13 afgrøder først og vind et SuperGavekort til GoGift på 800 kr.
  • Årets 13 afgrøder: Vinterbyg, vinterraps, triticale, vårbyg, vinterhvede, rug, havre, alm. rajgræs, rødsvingel, engrapgræs, hvidkløver, spinat til frø og hestebønner.

Skyd Bedste Video:

  • Skyd bedste høstvideo og vind en Apple iPhone 12 Pro 128GB til værdi af ca. 8.900 kr.   
  • Videoen må maks. være 6 minutter lang og må ikke indeholde musik, du ikke har rettigheder til.

Sådan deltager du:

 

Betingelser for at deltage:

I alle konkurrencer er det en betingelse for at vinde, at ejer, forpagter, driftsleder eller maskinfører på det høstede areal er villig til at fortælle mere om høsten.

Alle indsendte billeder, videoer og kommentarer skal være fra 2021.

Udvalgte billeder og videoer bliver vist på landbrugsavisen.dk, og de bedste fotos bliver trykt i LandbrugsAvisen.

Alle præmier udloddes af LandbrugsAvisen i samarbejde med Gjensidige

Alle, også ikke-landmænd, kan deltage i konkurrencen dog ikke medarbejdere ved LandbrugsMedierne og Gjensidige. LandbrugsAvisen forbeholder sig ret til at anvende indsendte billeder og tekst vederlagsfrit i LandbrugsMediernes trykte og elektroniske medier. Fotos og tekster må ikke fremstå stødende, indeholde klare reklamebudskaber eller krænke ophavsrettigheder. De fulde konkurrencebetingelser kan læses på hjemmesiden.

Emneord

Skyd høsten 2021

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle