Vårbyghøsten gik sejt for sig med græsudlæg

Stubben på vårbyggen blev sat højt for at undgå at græsudlægget klistrede undersiden af kniven på mejetærskeren til.

På bedriften Østerviggård i Egtved, blev høsten af vårbyg en strid omgang. De gik i gang med at høste torsdag eftermiddag med en New Holland TX 68 plus, hvor græsudlæg i marken klistrede høstarbejdet til.

"Vi satte stubben højt for at undgå, at græsset satte sig for meget på underkniven, da græsudlægget står kraftigt. Så det er gået lidt sejt med høsten", siger medhjælper Mattias Hummelshøj Madsen.

Østerviggard driver 561 hektar planteavl og har 460 kvæg samt 850 kvier. Så trods regn den seneste uge, skyndte de sig ud for at høste i vårbyggen, da solen endelig brød frem. 

De sluttede dagen i går efter 18 hektars høst i vårbyggen, men har her til morgen genoptaget høstarbejdet.

"Kornet skal crimpes og fodres op til køerne, derfor skal det helst høstes i denne uge, så vandprocenten ikke bliver for lav. Det vi høstede i går lå på 35-40 procent", siger Mattias Hummelshøj Madsen.

Kornet køres hjem i en John Deere 250 R og en 16 tons Baastrup-vogn.

Udbyttet kendes endnu ikke, da de stadig mangler en del af de i alt 70 hektar, men Mattias Hummelshøj Madsen skønner det til 5 tons på grund af det tørre forår.

Resten af stubben fra vårbyggen skal ensileres med græsset og fodres op til kvierne. Derudover byder markplanen for årets høst på rug, græs og majs.

Med de indsendte billeder deltager Mattias Hummelshøj Madsen i 'Skyd Høsten bedst'.

Skyd Høsten er et samarbejde med Gjensidige. Tjek din viden om høstsikkerhed i høstquizzen og vær med i lodtrækningen om en super sej DJI Mavic Air 2 drone til en værdi af 7.990 kr. Prøv høstquizzen her: www.landbrugsliv.dk

Faktaboks

Skyd høsten 2020 - Sådan gør du

Skyd høsten bedst:

  • Præmien er en høstfest til en værdi af 25.000 kr.
  • Ugevindere får tilsendt en stor Skyd høsten-lagkage, værdi 1.000 kr.
  • Ugevindere trækkes fra uge 28.
  • Blandt alle indsendte billeder trækkes der lod om en Beolit 17 ultimativ bluetooth-powerhøjtaler til værdi af ca. 4.000 kr.
  • Blandt alle indsendte billeder trækkes der lod om 5 x 1 årsabonnement på Mark, Kvæg, Svin, Kødkvæg eller Traktortech, værdi op til 1.492,50 kr.

Skyd høsten først:

  • Skyd en af de 13 afgrøder først og vind et SuperGavekort til GoGift, Danmarks største gaveportal på 800 kr.
  • Årets 13 afgrøder: Vinterbyg, vinterraps, triticale, vårbyg, vinterhvede, rug, havre, alm. rajgræs, rødsvingel, engrapgræs, hvidkløver, spinat til frø og hestebønner.

Skyd bedste video:

  • Skyd bedste høstvideo og vind en Apple IPhone 11 Pro 64GB til værdi af ca. 8.499 kr.
  • Videoen må maks. være 6 minutter lang og må ikke indeholde musik, du ikke har rettigheder til.

Sådan deltager du:

Emneord

Skyd Høsten 2020

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle