Vækstfonden: Flere landmænd ser os som redning

Vækstfonden får flere landmænd, der søger lån direkte hos dem uden aftaler med banken først.

Der ligger en sag om et lån på Landbrugskundedirektør Palle Christiansens bord hos Vækstfonden. Han har været ude flere gange på gården for at besøge familien og diskutere situationen og lånet. Landmanden havde nemlig søgt lån hos vækstfonden, før der var kommet en aftale på plads hos banken endnu. Sådanne sager ser kundedirektøren oftere og oftere komme ind på sit bord. 

"Når mine landbrugskunder kommer direkte til mig, så er der stor spredning i, hvor langt de er i forhandlingerne med deres pengeinstitutter. Men Vækstfonden er her jo for at løfte en rentabel investering sammen med banken," fortæller Palle Christiansen.

På grund af bankernes stigende krav om fremmedkapital for at yde likviditet bliver Vækstfonden ofte nævnt, når landbrugsforeningerne rådgiver landmændene, om hvor de skal finde de resterende penge henne.

"Der kommer flere hen til os, fordi folk løber lidt rundt og ikke ved, hvad de skal stille op. Og Vækstfonden er jo til for at lave løsninger, men vi kan bare ikke løse alt," siger landbrugskundedirektøren, som mener at skal se lyset i det, man vil investere i. Man skal ikke bare gøre det fordi markedet er i bund. 

Vækstfonden laver løsninger til landmanden ved hjælp af lån, men Vækstfonden kan ikke løse alt hos landmanden. Siden 2009 har fonden cirka 430 millioner kroner ude hos deres kunder, hvor en smule er blevet betalt tilbage siden.

"Vi har rigtig mange kunder, der henvender sig til os, men der er også mange af dem, der falder ved siden af. Vækstfonden er til for at lave løsninger, men vi kan bare ikke løse alt, fortæller Palle Christiansen. 

I kan læse her, at bankerne i stigende grad kræver fremmed kapital ved ny likviditet.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle