Værneengene i Højesteret i morgen: Vinder vi, kan det hjælpe rigtig mange

Niels Jørgen Sommer Madsen og Søren Kristian Sommer Madsen - støttet af Landbrug & Fødevarer og Sydvestjysk Landboforening - skal i morgen tirsdag i Højesteret for at forsvare sagen om Værnengene ved Ringkøbing Fjord.

»Landmændene føler sig snydt, og det er bevæggrunden for denne sag.«

Sådan udtaler advokat Håkun Djurhuus om sagen vedrørende Værnengene, hvor landmændene Niels Jørgen Sommer Madsen og Søren Kristian Sommer Madsen har kæmpet mod Natur- og Miljøklagenævnet om omlægning af deres 10 hektar jord.

Ved Landsrettens dom i foråret tabte de to brødre sammen med mandaterne Landbrug & Fødevarer og Sydvestjysk Landboforening retssagen, men de ankede Landsrettens dom til Højesteret og i morgen, tirsdag d. 21. marts, bliver sagen taget op igen.

Frivillig aftale

Den konkrete sag drejer sig om Niels Jørgen Sommer Madsen og hans bror Søren Kristian Sommer Madsen på Sommergård i sydenden af Ringøbing Fjord, der for godt 25 år siden indgik en frivillig aftale med myndighederne om at dyrke deres arealer ved Værnengene i den sydvestlige del af Ringkøbing Fjord på en miljøvenlig måde.

Arealerne har været fredet siden 1972, og der har i alle fredningskendelser været vilkår om, at græsarealer kunne omlægges indtil nu.

Myndighederne vurderede dengang, at der næppe ville blive indgået ret mange frivillige aftaler om miljøvenlig drift, hvis landmændene ikke fik garanti for, at deres arealer ikke ville blive omfattet af natyrbeskyttelsesloven paragraf 3. Derfor blev der udstedt aftaler, der skulle sikre dette, hvorefter landmænd kunne genoptage dyrkningsretten ved aftalens udløb.

I 2012 ønskede de to brødre så at omlægge de 10 hektar fra græs til græs, men på trods af fredningskendelsen og bekendtgørelsen, mente Natur- og Miljøanklagenævnet, at arealet, der i dag består af ferske enge, er omfattet af naturbeskyttelsesloven paragraf 3. Nævnet har derfor efter et længere sagsforløb afvist, at arealet kunne omlægges.

Landsretten fandt, at markerne var omfattet af paragraf 3-klassificeringen, hvorfor arealet ikke måtte omlægges.

En principsag for L&F

Landbrug & Fødevarer var ligesom Niels Jørgen Sommer Madsen og Søren Kristian Sommer Madsen uenige i afgørelsen, hvorfor de tager sagen videre.

De mener, at Natur- og Miljøklagenævnet ikke kan ændre holdning i deres afgørelse, og at staten bryder deres aftaler med landmændene, som de havde givet en garanti om, at deres arealer ikke blev fanget af beskyttelsen.

»Derfor er det her en principsag for Landbrug & Fødevarer, fordi rigtig mange landmænd sidder i samme situation, og derfor kan det hjælpe på dem, hvis vi vinder sagen. Det er ret sjældent at Landbrug & Fødevarer er i Højesteret, så det er noget helt særligt,« siger advokat Håkun Djurhuus, der skal tale brødrenes sag.

Hvad bliver forskellen i argumenterne fra Landsretten til Højesteret?

»Vi har undersøgt, hvad baggrunden med bekendtgørelsen egentlig var, og hvorfor man ville sikre, at de landmænd, der gik disse aftaler om miljøvenlig drift, kunne vende tilbage til at dyrke deres arealer. Der har vi fundet en hel del materialer om via aktindsigt, og materialet er med til at underbygge, hvorfor myndighederne gav garantier dengang,« siger han.

Advokaten håber, at de historiske materialer kan være med til at påvirke sagens udfald, og at de fem dommere vil se anderledes på sagen.

Højesteret afsiger som regel dommen en uge efter retssagen, fortæller han.

 

 

Faktaboks

 

Beskyttelsen efter §-3 gælder for søer og vandløb samt heder, moser og lignende, strandenge og strandsumpe samt ferske enge og biologiske overdrev. På disse arealer må der ikke foretages ændringer i tilstanden af de beskyttede naturtyper, hvis det har ligget urørt over en længere periode.

Har arealet været i omdrift, kan ejer fortsætte dette. Det betyder, at landmanden kan omlægge arealet, når han kan dokumentere, bl.a. via luftfoto og areal-tilskudsansøgning, at det tidligere har været omlagt.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle