V om kvælstofkrav: Regeringen burde selv rubbe neglene

Regeringen burde gå efter at behandle flere ansøgninger om vådområder i stedet for at lave flere krav til landbruget for at øge kvælstofreduktionen, mener Venstre.

Venstres landbrugsordfører Erling Bonnesen er ikke imponeret over regeringens nye kvælstofkrav til landbruget.

Ordføreren understreger, at hans parti på ingen måde er enige i det, regeringen foretager sig.

"Nu sparker regeringen igen på landbruget, der knokler for at skabe vækst, eksport og arbejspladser", siger Erling Bonnesen.

De nye krav fra regeringen kommer som følge af, at en evaluering af Landbrugspakken viser, at man ikke når i mål med de kvælstofreduktioner, der blev lovet. 

Ifølge Erling Bonnesen er det dog ikke landmændene, det skal gå ud over.

"I stedet for at lave flere krav, burde regeirngen selv rubbe neglene og få behandlet de mange ansøgninger, der ligger fra landmænd, der gerne vil lave mini- og vådområder", siger han.

Emneord

politik

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle