V-ordfører kritiserer minister-afvisning: Hænger ikke sammen med virkeligheden

Venstres landbrugsordfører kalder det stærkt utilfredsstillende, at der ikke kommer nogen dispensation til at så efterafgrøder efter 20. august uden kvotetræk.

De nuværende regler for efterafgrøder hænger ikke sammen med virkeligheden, mener Venstres landbrugsordfører Erling Bonnesen.

Han er derfor stærkt kritisk overfor, at fødevare- og landbrugsminister Rasmus Prehn (S) ikke har tænkt sig at give dispensation fra reglen om, at efterafgrøder skal være i jorden senest 20. august.

"Det er stærk utilfredsstillende og mangel på forståelse for virkeligheden", siger Bonnesen og fortsætter:

"Vor Herre bestemmer nu en gang, hvornår det regner, og mange landmænd har ikke kunnet komme ud og høste, for kornet er ikke modent til det".

"Vejrudsigten ser allerede bedre ud, og jeg havde håbet på en fornuftig dispensation på 8-10 dage. Så havde meget kunne lykkedes".

skal være fleksibelt

Erling Bonnesen har noteret sig, at regeringen torsdag har meldt ud, at der skal fokus på datoproblemerne i landbrugsforhandlingerne.

"Det undrer mig, at det så ikke har fyldt mere. Nu står vi dagen før deadline, og det er ikke noget, vi har brugt ret meget tid på, selvom der har været 30-40 faglige oplæg", siger landbrugsordføreren og fortsætter:

"Men det er klart, at vi skal have gjort noget ved det her. Det er datotyranni i yderste potens, og det er ikke godt nok. Det giver ikke landmanden nogen chancer".

Hvordan kan man gøre det anderledes?

"Vi skal have gjort det mere fleksibelt, så det passer til den inviduelle landmand. Det er jo ikke alle steder i landet, man oplever de her problemer, så vi skal have skruet nogle regler sammen, der passer til landmændene individuelt", siger Erling Bonnesen og tilføjer:

"Regneark kan ikke diktere virkeligheden, og det er der, kæden ryger af".

Emneord

politik , Landbrugsaftale 2021

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle