Vandselskaber kræver yderligere stramninger trods store fald i pesticidbelastning

Vandselskabernes brancheorganisation Danva vll udover yderligere reduktion i belastningen fra pesticider fra landbruget, også have øget politisk fokus på behandlingshyppigheden, hvor der er stigende tendens. Viceformand i Landbrug & Fødevarer, Thor Gunnar Kofoed, er helt uenig.

Miljøstyrelsen meldte torsdag ud i forbindelse med den nye bekæmpelsesmiddelstatsitik, at landbruget ligger langt under det mål for hvor meget pesticider må belaste miljøet og sundhed, som politikerne, satte, da de blev enige om ved den seneste pesticidstrategi i 2017 på Christiansborg, som netop er udløbet.

Tallet bliver opgjort via den såkaldte pesticidbelastningsindikator, forkortet PBI. Det bliver opgjort både på salgstal og på forbrugstal.

1,96 var målet at nå for PBI opgjort på salgstal i den senste aftale om pesticidstratige. Det svarede til en 40 procents reduktion af pesticidbelastningen i forhold til 2011. Ved den seneste opgørelse er PBI opgjort på salgstal på 1,66.

Opgjort på forbrug, som er en den anden måde at opgøre PBI på, var belastningen i den nye statistik rekordlav.

Står det til vandselskabernes brancheorganisation Danva, så bør poltikerne i de igangværende forhandlinger dog få reduceret udledningen endnu mere. Til Altinget lyder det fredag, at pesticidbelastningen ifølge Danva og Danske Vandværker bør sænkes yderligere 20 procent.

Seniorkonsulent Claus Vangsgård fra Danva uddyber over for Landbrugsavisen, at det er i forhold til gennemsnittet de seneste år, at man ønsker belastningen nedbragt med 20 procent.

Fokus på behandlingshyppighed

Fra Claus Vangsgård lyder det, at der i stedet for så meget fokus på tallet omkring belastningen også kommer mere fokus på tallet for behandlingshyppighed, der er udtryk for, hvor ofte landmændene sprøjter deres marker. Det tal har man i de senere år bevæget sig væk fra at kigge på, når man taler om landbrugets brug af pesticider, når det kommer til de poltiske forhandlinger. Fokus er her i sær på tallet for pesticidbelastning.

I den seneste bekæmpelsesmiddelstatistik, der dækker 2020, er behandlingshyppigheden stadig på vej op ad.

"Set fra en snæver vandforsyningsvinkel, så er det vi mest interesseret i at se på behandlingshyppigheden, da det er den, der hovedsageligt betyder noget for os", siger Claus Vangsgård.

Han fortæller, at det skyldes, at jo hyppigere, som man som landmand er ude med sprøjten, jo større er risikoen for at komme i situationer, som det danske godkendelsessystem for pesticider ikke tager højde for. Det drejer sig, forklarer han, for ekempel om situationer, hvor der kommer kraftigt nedbør lige efter en sprøtjning.

Fra Claus Vangsgård lyder det, at man i pesticidplaner i 00'erne havde et mål om en behandlingshyppighed på 1,7, men det er man altså langt fra nu.

"Det er jo gået lige den modsatte vej. Vi skal ned på omkring de 2, som var det, vi havde omkring årtusindskiftet", siger Claus Vangsgaard.

Ikke enig

Fra Landbrug & Fødevarer er viceformand Thor Gunnar Kofoed langt fra enig i med Danva i, at der er behov for øget politisk fokus på behandlingshyppigheden. Han fortæller, at han ikke er bekymret for den stigende tendens for behandlingshyppigheden.

"Behandlingshyppigheden har intet at gøre med pesticidbelastningen. Og de midler, som vi i landbruget sprøjter med i dag, de er afprøvet af verdens strengeste myndighedsgodkendelse for, om de kan sive ned til grundvandet. Det gør de ikke", siger han.

Han tilføjer:

"Jeg synes, at det ville være fornuftigt, hvis Danva lod dem, der ved noget om sprøjtning, udtale sig om sprøjtning".

"Danva bekymrer sig her om noget, som reelt set ikke er et problem", siger Thor Gunnar Kofoed, også med henvisning til, at Danva foreslår 20 procents yderligere reduktion af belastningen fra pesticider.

Han påpeger, at det danske godkendelsessystem for pesticider er et af de allerskrappeste i verden.

"Vi er helt enige med Danva i, at det vand, som vi har, det skal analyseres for alt, hvad der kan findes deri. Vi skal lave totalscreeninger af det. I de screeninger som der allerede er lavet, der er det jo så bemærkelsesværdigt, at det man finder, det er 'fortidens synder' plus ting, der slet ikke stammer fra landbruget", lyder det fra Thor Gunnar Kofoed.

Han påpeger, at landmænd i øvrigt er meget bevidste om, hvordan de bruger pesticider. Der er ingen, der har interesse i at bruge mere end nødvendigt.

"De bruger så lidt som muligt", siger han, og fortæller, at de seneste tal fra bekæmpelsesmiddelstatistikken omkring pesticidbelastningen, da også understreger dette.

Har skrevet brev med Danva

Selvom Danva og Landbrug & Fødevarer her er uenige, så er parterne i dialog, På Danvas hjemmeside kan man således finde et indlæg, som Thor Gunnar Kofoed har skrevet under på. Det er områder, som Landbrug & Fødevarer, Danva og Danske Vandværker er enige om, at politikerne bør have fokus på i de igangværende pesticidforhandlinger. 

Det handler blandt andet om, at politikerne bør afsætte flere penge til VAP-programmet,  som er det danske testsystem, hvor pesticider afprøves under virkelige forhold. Læs brevet her.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle