En ny teknologi, kaldet SkyClean kan lave flybrændstof af affaldsprodukter fra landbruget og samtidig binde kulstof i jorden. Det bidrager til klimadagsordenen.
Det lyder næsten for godt til at være sandt, men eksperter fra Danmarks Tekniske Universitet og Aarhus Universitet anslår, at landbruget kan reducere sin udledning af klimagasser med 50 procent ved hjælp af den nye teknologi SkyClean. Samtidig kan man få klimaneutralt flybrændstof. Alt, hvad det kræver, er halm, gylle, strøm fra havvindmøller og en investering fra staten på 400 mio. kr. til at tage de næste forskningsskridt, så teknologien kan blive færdigudviklet og demonstreret.
Ifølge DTU kan landbruget gennem denne proces levere nok klimaneutralt flybrændstof til at forsyne hele den danske flytrafik.
Det skriver Landbrug & Fødevarer, der tirsdag præsenterer den ny teknologi ved et pressemøde.
KRAFTIG OPVARMNING
Den nye teknologi, SkyClean går ifølge Jesper Ahrenfeldt fra DTU, Institut for Kemiteknik, ud på, at halmen og restfibrene fra gylle omdannes i en pyrolyseproces (opvarmning uden ilt, red.), hvor der produceres olie og gas af cirka halvdelen af kulstoffet i gyllen og halmen. Den anden halvdel bliver til biokul.
”Vi er allerede kommet langt med udviklingen af pyrolyseprocessen og forsøg med produktion af biokul på DTU Risø campus”, siger han.
For at få den rigtige kemiske sammensætning til flybrændstof skal olien og gassen fra pyrolyseprocessen have et tilskud af brint fra grøn havmøllestrøm.
BIOKUL ENDER I JORDEN
Restproduktet fra pyrolysen bliver til et såkaldt biokul, der kan spredes på landmændenes marker. Biokul kan bruges til gødning og jordforbedring af markerne samtidig med, at kulstof lagres i jorden og dermed reducerer landbrugets miljø- og klimaaftryk.
”Hvis halmen bare nedpløjes, som vi gør i dag, omsættes langt størstedelen af kulstoffet i halmen til CO2 i løbet af få år. Biokul er derimod meget stabilt og omsættes stort set ikke til CO2 de næste mange, mange år", fortæller Anne Winding fra Aarhus Universitet, Institut for Miljøvidenskab.
Den halvdel af planternes kulstof, der bliver til flybrændstof, ender igen i atmosfæren som CO2, når brændstoffet forbrændes i flymotoren. Men den anden halvdel bliver permanent bundet i biokullet og går ikke tilbage til atmosfæren. Nettoresultatet er, at jo mere SkyClean-brændstof, der produceres, desto mere CO2 opsuger vi fra atmosfæren.
GODT FOR KLIMAET
Thor Gunnar Kofoed, viceformand for L&F, glæder sig over udviklingen.
”I landbruget er vi allerede med til at skabe grøn energi. Snart kan vi også hjælpe transportsektoren. Vi taler om at tage de positive klimaeffekter til hidtil usete niveauer, når vi beskæftiger os med cirkulær bioøkonomi i fødevaresektoren. Det her kan blive rigtig stort, hvis politikerne vil være med”, siger Thor Gunnar Kofoed.
Han peger på, at hvis man vil bekæmpe klimakrisen og sikre, at den globale temperaturstigning ikke overskrider 1,5 grader, må man finde helt nye løsninger. En af de vigtige løsninger, som landbruget kan bidrage med, er at omdanne halm og gylle til klimaneutralt flybrændstof og samtidig halvere vores eget klimaaftryk.
"Vi har brug for, at politikerne sætter handling bag alle klimaambitionerne og finder penge til forskning i og udvikling af projektet her og nu", pointerer han.
lft.
Faktaboks
Planter består for en stor del af kulstof, som de får i form af CO2 fra atmosfæren. Når planterne vokser om foråret, falder CO2-indholdet i atmosfæren, fordi en del af kulstoffet bindes i planterne.
Når planterne i naturen taber bladene eller dør om efteråret, rådner plantematerialet, og så går kulstoffet tilbage til atmosfæren igen som CO2. Det samme sker i landbruget, når halmen nedpløjes, og når den biogas, der er udvundet fra gylle, forbrændes i motorer eller i gasfyr.
