Varmeværk kræver halm: Tørke er ikke force majeure

Det store, nybyggede varmeværk i Lisbjerg ved Aarhus, BKVV, ser ikke tørken i Danmark som grundlag for, at halmleverandørerne kan påberåbe sig force majeure på halmkontrakterne til værket.

”Høsten er i gang, og i den forbindelse vil vi gerne understrege herfra BKVV Lisbjerg, at tørke ikke anses som en force majeure situation. Vi forventer, at vores halmleverandører får bjerget så meget halm, at kontrakterne for næste sæson kan opfyldes”.

Sådan skrev Lisbjerg varmeværk, eller Biomassefyret Kraftvarmeværk A/S, ud til sine halmleverandører fredag 6. juli.

Sidste år gav værket  lempelse, fordi der faldt usandsynligt meget regn i efteråret. Men tørke er ikke beskrevet som en grund til force majeure i kontrakterne rent juridisk.

Afdelingschef på Lisbjerg varmeværk Erik Lund Kristiansen fortæller, at man til gengæld har forsøgt at begrænse brugen af halm mest muligt.

”Vores anlæg er indrettet sådan, at vi som minimum skal bruge 50 procent halm for at producere varme. Den resterende andel kan sådan set være hvilket som helst andet form for biomasse”, forklarer han og tilføjer, at man løbende tester nye afbrændingsmaterialer.

”Vi har blandt andet testet biomasse fra have- parkaffald, og det har fungeret rigtig godt, og vi kigger selvfølgelig efter flere nye materialer i en situation som den her”.  

En udfordring i fællesskab

Hos Lisbjerg ser man det som et ansvar fra både værket og leverandørernes side, at der bliver leveret den nødvendige mængde brændsel til værket, som blandt andet forsyner Aarhus med fjernvarme.

Alternativt kan halmen anvendes til fodring af kvæg i landbruget, hvor der er er historier om fodermangel. Blandt andet har økologer søgt om lempelse af kravene til fodring med grovfoder.

”Høsten må vise om der kommer mangel på halm, men vi ser det ikke som grundlag for at påberåbe sig force majeure. Vi har et fælles ansvar om at få leveret nok halm til, at vi kan producere som vi skal. Selvom det er en udfordring, tror jeg selvfølgelig, at vi kommer igennem det", fortæller Erik Lund Kristiansen

Kan leverandørerne ikke give værket den, i kontrakten aftalte, mængde halm, så har varmeværket muligheden for, at købe erstatningsbrændsel hjem på leverandørernes regning.

”Vi har endnu ikke gjort brug af den del af vores kontrakt, og det håber vi bestemt heller ikke på at gøre, selvom det bliver et svært år”, fortæller Erik Lund Kristiansen.

Lisbjerg varmeværk har omkring 40 leverandører af halm, der alle får mulighed for at byde ind på en ny kontrakt i næste måned. En kontrakt der vil løbe frem til august 2019.

Den mængde halm leverandørerne ikke har leveret inden den nuværende kontrakts udløb, vil under alle omstændigheder blive flyttet over til den nye periode.

”Vi vil forsøge at lave individuelle aftaler med vores leverandører, så de kan levere halmen på bedst mulig vis for begge parter. Vi kan ikke lade leverandører påberåbe sig force majeure, fordi der er tørke, men vi vil gøre, hvad vi kan, for at vi når en passende løsning. Vi har et positivt samarbejde med vores leverandører og finder løsningerne sammen”, siger Erik Lund Kristiansen

Andre opsiger kontrakterne

Hos Nordjyllands største biogasanlæg, Grøngas, har man søgt helt andre veje.

Samtlige af biogasanlæggets 13 halmleverandører er blevet løsnet fra deres kontrakter det næste år, og Grøngas vil nu fyre med tørret frugtkød fra olivenolie produktion.

Biogasanlægget har tidligere forsøgt sig med den alternative biomasse og haft succes, men da prisen på oliven steg markant, var det ikke længere rentabelt. Nu er prisen på frugten faldet igen, og værket køber hjem fra Spanien i store mængder.

”Vi vidste jo allerede fra sæsonen i 2017, at halmbeholdningen var meget lav. Da vi så faren for en dårlig sæson mere, begyndte vi at teste anlægget med tørret frugtkød, som vi har haft god erfaring med i forvejen”, fortæller direktør for Grøngas, Jens Peter Lunden.

”Nu har vores leverandører ro i maven. Kommer der en situation, hvor de ikke længere kan afsætte alt halmen på markedet, så aftager vi gerne, og ellers regner vi med at indgå kontrakterne igen til næste år”, siger han.

Kræver ombygning

Det er ikke lige til at omlægge afbrændingen til kun at anvende oliven for eksempel. Hos Grøngas måtte man sætte varmeproduktionen på pause, imens man klargjorde anlæggets kedel til at køre med den nye type biomasse.

”Vi har brugt omkring en måned på at ombygge vores anlæg, så det kan køre med oliven, og så har vi løbende tilpasset for at effektivisere produktionen. Nu kan vi producere varme som før uden at bruge halm overhovedet”, fortæller regnskabschef i Grøngas, Rasmus Bang.

Skulle det samme kunne lade sig gøre i Lisbjerg, ser billedet helt anderledes ud på grund af forskellene de to værker i mellem.

Blandt andet kan Lisbjerg varmeværk afbrænde omkring 230.000 ton årligt, hvor Grøngas kan afbrænde 15.000 ton.

Derfor vil en ombygning af afbrændingsanlægget være meget mere omfattende i Lisbjerg og er på nuværende tidspunkt ikke en mulighed, fortæller Erik Lund Kristiansen.

”Det er måske teknisk muligt at ombygge, men mit gæt er, at det vil koste mange hundrede tusinde kroner, og det er ikke noget vi overvejer i øjeblikket. Vi står med et helt ny anlæg, der har kostet en milliard kroner at etablere, så i den virkelige verden vil det være ekstremt svært for os”, siger han.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle