Veganerpartiet ekskluderer medstifter af partiet

Medstifter og tidligere partileder for Veganerpartiet Henrik Vindfeldt er mandag blevet ekskluderet af landsledelsen, angiveligt for "falsk anklage om krænkende adfærd" mod andre i partiet.

Medstifter af Veganerpartiet, Henrik Vindfeldt, er fortid i det parti, som han selv har været med til at stifte.

Ifølge en pressemeddelelse fra Veganerpartier er han mandag ekskluderet efter gentagne eksempler på  'falske anklager' om 'krænkende adfærd' mod partifæller (af ikke seksuel karakter, understreger Veganerpartiet).

"Grim tale"

Der er blandt andet tale om krænkende og nedværdigende adfærd (af ikke-seksuel karakter, understreger partiet) samt "grim tale" overfor bestyrelsesmedlemmer helt tilbage fra 2020, hvor flere bestyrelsesmedlemmer har følt sig verbalt angrebet og groft nedgjort til møder med Henrik.

“Det har skabt utryghed i arbejdsmiljøet både for dem, der var modtager og vidner til det.” udtaler Michael Monberg, politisk ordfører i Veganerpartiet.

"Vi er et parti, der har brug for kontinuitet og stabilitet, da det er vores kandidater, der skal sikre dyrenes stemme. Desværre må vi konstatere, at Henrik Vindfeldts adfærd ikke stemmer overens med disse værdier", står der i en desuden i en mail, som Veganerpartiet har sendt til sine medlemmer, og som bl.a. BT er i besiddelse af.

Ifølge pressemeddelelsen fra Veganerpartier  sker eksklusionen efter tre klager over Henrik Vindfeldt, som er indsendt siden 27. december. Den ene klager havde 12 underskrivere.

Det er kun kort tid siden, at Henrik Vindfeldt på sin Facebook-profil meddelte, at han var tilbage i det politiske arbejde for partiet efter, at han i juni sidste år trak sig fra rollen som partiets leder.

Opdateret: Artiklen er på Veganerpartiets opfordring opdateret tirsdag eftermiddag,da partiet i en pressemeddelse "version 2" har ønsket at understrege, at de beskyldninger om krænkelser, der omtales, ikke er af seksuel karakter.  

Henrik Vindfeldt har en dom for ulovlig indtrængen i svinestald på 30 dages betinget fængsel, som han fik i december 2020.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle