Vejen i Vejen vil være lukket i mange år

Martin Lund Madsen forventer, at der vil gå fem, seks år, før den lukkede vej eventuelt genåbnes. Udvalgsformand Vagn Sørensen håber, det sker snart. I dag er det seks måneder siden, vejen blev lukket.

Mandag var det et halvt år siden, gårdejer Martin Lund Madsen lukkede den ulovlige Skovgårdsvej på hans marker vest for Vejen. Og der er ingen udsigt til en snarlig genåbning, og i øvrigt ser påskefreden ud til at have sænket sig over tvisten mellem landmanden og Vejen Kommune.

Det skriver Jv.dk

Vejdirektoratet har ikke sagt noget om, hvornår der kommer en afgørelse på den nye eksporpriationssag. Imens har klagen opsættende virkning på ekspropriationen, så vejen genåbner tidligst, når direktoratet har studeret selveste Grundlovens indviklede bestemmelser om ekspropriationer til bunds og træffer en afgørelse.

Og det er ikke ensbetydende med, at vejen atter bliver farbar. Går afgørelsen Martin Lund Madsen imod, agter han at anke til domstolene. Det kan tage nogle år - og først derefter kan selve ekspropriationen begynde. Den kan også ankes gennem i al fald to retsinstanser - måske tre.

"Sagen vil have opsættende virkning hele vejen igennem, så jeg vurderer, at der i al fald vil gå fem, seks år, før vejen genåbnes - hvis den nogen sinde åbnes. Det håber jeg, de har gjort sig klart på rådhuset", siger Martin Lund Madsen til Jyske Vestkysten.

Begge parter beklager sagen. Martin Lund Madsen oplyser at der ingen direkte kontakt er mellem de to parter. De kommunikerer gennem deres advokater.

 

 

 

 

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle