Vejret var for godt: Færre besøgende på årets Landsskue

Besøgstallet på årets Landsskue i Herning var et af de laveste i nyere tid. Men det bekymrer ikke skuets sekretær og daglige leder, Mads Fjordside.

Der kom i alt 45.712 besøgende på årets Landsskue, som strakte sig over tre dage. Det er 8.000 færre end sidste år.

De færre besøgende skal tilskrives det varme vejr, vurderer Mads Fjordside, der er daglig leder og sekretær på Landsskuet.

"Jeg håber og tror på, at vejret har en stor forklaring. Tre dages hedebølge er ikke optimalt, og slet ikke for dyrene. Det er de første sommerdage,  og så trækker sommerhuset eller stranden meget i folk, så er det ikke det rareste sted at gå rundt. Specielt lørdag ramte os. Torsdag, hvor der traditionen tro kommer flest landmænd, der holdte vi besøgstallet, men vi havde 14.000 lørdag, og det var 5-6.000 færre end sidste lørdagen sidste år," fortæller Mads Fjordside.

Han er er overordnet tilfreds med forløbet af dyrskuet, og er er sikker på, at de igen kan komme over 50.000 næste år.

"Næste år skal vi over de 50.000, det tror jeg også vi kan. Når vi snakker med gæsterne, så fortæller de, at de går rundt og hygger sig, og det er klart, at vi skal se på, om der er noget vi kan gøre bedre hele vejen rundt, men vi kan ikke gøre noget ved vejret."

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle