Velas udvider bestyrelsen med eksternt medlem

Som den første DLBR-virksomhed tager Velas nu et skridt imod at professionalisere sig yderligere ved at udvide bestyrelsen med et eksternt bestyrelsesmedlem, lyder det fra Velas.

De danske landmænd får i fremtiden behov for mere specialiseret rådgivning, og de vil derfor have brug for at have en endnu stærkere rådgivningsvirksomhed i ryggen. 

Sådan lyder forudsigelsen fra Velas, der derfor har valgt at udvide bestyrelsen med et eksternt medlem i form af Bitten Brun, der kommer med særlige kompetencer inden for forretningsudvikling og strategi, og som den vej igennem skal hjælpe med at drive virksomheden videre. 

Dermed er Velas den første af DLBR’s virksomheder, der gør brug af eksterne bestyrelsesmedlemmer.  

- Vi ved, at Velas skal være her på den lange bane, og i det ligger også et behov for at følge med tiden. Selvom landbruget har været gennem en stor udvikling gennem de sidste femten år, så ser vi ind i en tid, hvor der vil ske meget mere på alt fra teknologi til bæredygtighed og de politiske rammer, landmændene arbejder under, siger Nis Kristian Hjort, bestyrelsesformand for Velas. 

- Derfor har vi gennem længere tid barslet med en udvidelse af bestyrelsen i Velas for at tilføre nogle kompetencer, som kan hjælpe os med at holde momentum og sætte yderligere skub i vores udvikling til gavn for vores landmænd og ejerforeninger, siger han.

Det er en enstemmig bestyrelse i Velas, der har besluttet at tilføje ekterne medlemmer. Der er nmelig også planer om at udvide med yderligere et eksternt medlem. 

Udvidelsen skal dog ikke ske på bekostning af ejerforeningernes pladser rundt om bestyrelsesbordet, fortæller Nis Kristian Hjort, bestyrelsesformand i Velas.

- Vi er stolte over at være nået hertil, men vi landmænd er dog også et produkt af det, vi kommer af, nemlig politisk forening og landbrugsfaglig forretning. I det lys ligner vi nok hinanden for meget til at komme langt nok ud i alle hjørner. Derfor skal udvidelsen udelukkende ses som et supplement, siger han og  tilføjer, at målet ikke at udvide bestyrelsen, men det er i stedet at få en større diversitet ind i bestyrelsen.

Bitten Brun, der indtræder i bestyrelsen, har en lang kommerciel baggrund fra særligt detailhandlen, hvor hun har bestredet flere topstillinger. CV’et tæller bl.a. Marketingdirektør i Bilka, International Marketingdirektør i JYSK samt kommerciel direktør i både Stofa og GLS. 

- Min rolle i bestyrelseslokalet bliver blandt andet at stille de spørgsmål, der skal til, for at vi sammen kan finde den rigtige vej at gå. Verden flytter sig hastigt i en mere bæredygtig retning – ikke bare på klima men også på mennesker og ledelse - og det skal vi være klar til at agere på, siger Bitten Brun.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle