Glyphosat bliver ikke længere fremstillet som værende udelukkende farligt i medierne. Nye artikler beskriver mange tvivlende rapporter og forskere.
Flere og flere medier er ved at få øjnene op for, at diskussionen om glyphosat ikke er så sort-hvid, som den i mange år ellers er blevet fremstillet.
I mange år er der blevet tegnet et billede af midlet, der er det aktive stof i verdens mest brugte sprøjtemiddel Roundup, at det er lig med kræft. Men det er ved at ændre sig.
Flere medier er begyndt at beskrive, hvordan forskningen peger i forskellige retninger og for det meste i en retning, hvor man ikke kan koble glyphosat til kræft.
Stilskiftet sker i optakten til, at EU skal diskutere en forlængelse af tillaldelsen til at bruge glyphosat.
ny fortælling
En Google-søgning viser, hvordan overskrifter fra medierne har ændret sig gennem årene:
Læg mærke til datoerne på artiklerne.
Især i den senere tid har der været flere eksempler. Tag f.eks. videnskab.dk, som i december bragte en længere artikel om glyphosat, hvor underoverskriften lyder:
"Roundup er næppe kræftfremkaldende i de tilladte doser, og vi redder ikke biodiversiteten ved at forbyde det, siger forskere".
Dertil kommer, at Weekendavisen i weekenden bragte en stor artikel med følgende underoverskrift:
"Det aktive stof i Roundup er effektivt, klimavenligt og truer hverken mennesker eller dyr. Hvordan endte et af verdens mildeste pesticider med at blive det mest forhadte?".
lige så farligt som natarbejde
Svaret på, hvorfor glyphosat er forhadt, er ikke ligetil. De simple bud kan være, at forbrugere og politikere simpelthen kan huske navnet og forbinder det med noget skidt. Eller fordi det simpelthen følger med titlen som verdens mest brugte sprøjtemiddel.
En anden ting er, at WHO's cancerforskningsinsititut (IARC) har stemplet glyphosat som værende "sandsynligvis kræftfremkaldende" - dog på niveau med røde bøffer og stegeos, som landbrugsavisen.dk tidligere har skrevet.
Den vurdering får kritik af PhD i kemi Anton A. A. Smith, som i et længere blogindlæg bl.a. forklarer, at IARC ikke kigger på dosis, når de vurderer kræftrisiko.
"Glyphosat udgør det, man kalder en hazard og ikke risk. Hvis noget vurderes som en hazard, skal det forstås, at IARC ikke kan udelukke, at der er scenarier, hvor glyphosat kan foråsage kræft. Efter denne definition er glyphosat i kategori med natarbejde og varme drikke i forhold til en risiko for at udvikle cancer (cancer hazard), men glyphosat vurderes mildere end rødt kød", skriver han.
retssagerne i usa
De udenlandske medier har også beskæftiget sig med glyphosat, og ligesom i de danske udtaler forskere, at forskningen slet ikke entydigt peger på, at glyphosat er kræftfremkaldende - det skriver f.eks. det store engelske medie The Guardian.
Dækningen i USA er til gengæld især præget af de amerikanske retssager, der har kørt mod Bayer, der producerer Roundup, hvor retten i nogle tilfælde har dømt mod Bayer.
Her bliver de modsatrettede konklusioner også skitset op hos f.eks. CNN, hvortil USA's landbrugsminister Sonny Perdue tidligere har udtalt følgende:
"Hvis vi skal brødføde 10 mia. mennesker i 2050, så får vi brug for alle værktøjer til rådighed, hvilket inkluderer brugen af glyphosat".
Faktaboks
Hvordan virker glyphosat?
Glyphosat virker ved at blokere enzymet EPSPS, og det gør, at planten ikke kan gro.
EPSPS findes ikke i dyr eller mennesker.
