Venner rykkede sammen og hjalp med høsten

En gruppe venner trådte til, da høsten skulle i hus.

Ved Iller nord for Silkeborg har en flok venner 20. juli høstet sammen. Det beretter Mathias Armose, som er en del af venneflokken. 

- Vores ven havde snakket om hele ugen, at nu skulle han satme snart høste. Men han manglede lige nogle folk, og spurgte os andre. Og det ville vi gerne, siger Mathias Armose, der er entreprenør, og derfor vant til lidt af hvert.

Noget der kom ham til gode ved høsten, som ikke foregik med mejetærskere som dem, han tidligere har kørt. 

Du kan også deltage i Skyd Høsten med dine billeder og video her.

- Jeg har ikke før kørt med sådan en gammel en, men det er spændende!, konstaterer Mathias Armose om den Claas Corsar, som han kom bag rattet på. 

- Men det var faktisk dén, der kørte bedst. Den anden havde lidt driftsproblemer. Men da vi kom igang gik det perfekt. Og det var 32 grader den dag, så det var også perfekt, siger Mathias Armose om at høste på en maskine uden cockpit. 

Mathias Armose husker ikke udbyttet for vinterbyggen, men i virkeligheden var det centrale på dagen også at vennerne rykkede sammen og hjalp til.

- Sådan er vi. Hvis der er nogen, der har brug for hjælp, er vi der altid. Vi var vel seks mand i alt til at køre vogn og mejetærsker, og til at rende og skrue inden vi kunne starte, fortæller Mathias Armose. 

Med de indsendte fotos deltager Mathias Armose i konkurrencen Skyd Høsten Bedst.


Skyd Høsten er et samarbejde med Maykers.dk. Maykers har samlet over 200.000 produkter fra 200 forskellige forhandlere til landbrug på en samlet platform, så du nemt kan finde alt du skal bruge til dit landbrug. Opret en gratis konto og find alt til høsten allerede i dag.

Faktaboks

Skyd Høsten 2022 - Sådan gør du

Sådan deltager du:

Skyd Høsten Bedst:

  • Hovedpræmie: Høstfest til 25.000 kr.
  • Ugevindere: Gavekort til Maykers på 1.000 kr.
  • Ugevindere trækkes fra uge 28.
  • Lodtrækning blandt alle indsendte billeder og videoer: Gavekort til Maykers på 5.000 kr.
  • Lodtrækning blandt alle indsendte billeder og videoer: 5 x 1 årsabonnement på Mark, Kvæg, Gris, Kødkvæg eller TraktorTech, værdi op til 1.749 kr.

Skyd Høsten Først:

  • Skyd en af de 13 afgrøder først og vind et gavekort til Maykers på 800 kr.
  • Årets 13 afgrøder: Vinterbyg, vinterraps, triticale, vårbyg, vinterhvede, rug, havre, alm. rajgræs, rødsvingel, engrapgræs, hvidkløver, spinat til frø og hestebønner.
  • De resterende afgrøder, vi mangler at få indsendelser på, er: Triticale og hestebønner.

Emneord

Skyd Høsten 2022

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle