Venstre glæder sig over ministers brakudmelding

Fra Venstre lyder der stor tilfredshed med, at fødevareminister Rasmus Prehn (S) har meldt ud, at han gerne ser, at kravet om fire procent brak bliver udskudt med et år.

Forud for et møde blandt partierne bag landbrugsaftalen i næste uge, har fødevareminister Rasmus Prehn meldt klart ud, at gerne ser, at kravet om fire procent brak bliver udskudt med et år.

Den melding bliver modtaget med glæde fra Venstres landbrugsordfører, Erling Bonnesen, der igennem sommeren flere gange har efterlyst en klar melding fra ministeren.

- Det er jeg glad for. Det er positivt. Verden har brug for flere fødevarer, så der i høj grad brug for, at vi får udskudt det krav, siger Erling Bonnesen, der fortæller, at det haster med at få taget beslutningen, da landmændene er i fuld gang med at høste og lave næste års markplaner.

Fra fødevareministeren lyder det, at han forestiler sig, at man kan lave en model, hvor man sikrer, at det korn, som bliver produceret går til menneskeføde frem for at ende som dyrefoder. Den model ønsker Erling Bonnesen ikke at forholde sig til. 

- Nej, det tager vi ved forhandlingsbordet. Den snak tager vi der. Længere er den ikke på nuværende tidspunkt, siger han.

 

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle