Venstre-politiker er bekymret for miljøpåvirkning ved nedgravning af mink - vil hive miljøministeren i samråd.
Venstre-politikeren Thomas Danielsen kalder nu miljøminister Lea Wermelin i samråd om massegrave til mink.
Ifølge Danielsen skal miljøministeren stå på mål for, at nedgravningen af de mange mink vil betyde en markant udledning af kvælstof i området omkring.
"Mink har et kvælstof-normtal på 0,032 per kg mink. Vejer en mink i gennemsnit 3 kg. og der skal nedgraves f.eks. 5 mio. mink, så har vi en kvælstofudvaskning af dimensioner. Alt sammen blåstemplet af regeringen", skriver Thomas Danielsen på Facebook, hvor han fortsætter:
"Og ja, gad vide hvem der får kritik, når myndighederne i disse områder kan måle et stigende udvaskningstal? Ja, det gør landmændene. Stop en ny generationsforurening".
dårligt nyt for drikkevandet
Der er blevet udpeget to steder til nedgravning af mink.
Det drejer sig om Karup og Nr. Felding, og mens Danielsen især bekymrer sig for kvælstofudledning til Boutrup Sø nær Nr. Felding, er der bekymring for drikkevandet nær Karup.
"Man kunne ikke have valgt et dårligere sted på de principielt 3000 ha, der hører til Flyvestation Karup, som det kunne placeres på. Udgravningen ligger lige på stregen til vandindvindingsområdet til Kølvrå by og i øvrigt et område, der også er udpeget af Miljøstyrelsen til fremtidigt vandindvindingsområde", sagde Niels Kristian Ravn, formand for Danske Vandværker region Midtjylland, mandag til landbrugsavisen.dk.
man må ikke grave dyr ned
Det er normalt ikke lovligt at grave opdrættede dyr ned på grund af risikoen for spredning af smitsomme sygdomme.
Det siger en EU-forordning, som dog giver tilladelse i under særlige omstændigheder:
Det handler om, hvis sygdomsbekæmpelse kræver hurtig bortskaffelse af dyr, og destruktions- eller forbrændingskapaciteten er presset.
Faktaboks
Her er undtagelsen, der giver myndighederne lov til at grave dyr ned:
"Nedgravning og afbrænding af animalske biprodukter, navnlig døde dyr, kan i særlige situationer være berettiget, navnlig i fjerntliggende områder eller i situationer, hvor sygdomsbekæmpelse kræver hurtig bortskaffelse af dyr, der er blevet aflivet for at bekæmpe udbrud af en alvorlig overførbar sygdom.
Navnlig bør bortskaffelse på stedet være tilladt under særlige omstændigheder, da den foreliggende destruktions- eller forbrændingskapacitet i en region eller en medlemsstat ellers vil kunne være en begrænsende faktor for bekæmpelsen af en sygdom".
