Venstre med hård kritik af kvælstofmål og fordobling af efterafgrøder: "Fuldstændig vanvittigt"

Regeringen lægger op til at fordoble den målrettede regulering i 2026 og 2027, og det vækker hård kritik fra Venstre, der nægter at acceptere kvælstofmål fra Aarhus Universitet og kræver en second opinion.

I regeringens udspil til en landbrugsaftale er der lagt op til, at kvælstofudledningen skal reduceres markant, og det skal blandt andet ske ved hjælp af flere efterafgrøder.

I 2026 og 2027 skal reduktionen nemlig fordobles via målrettet regulering, som i vid udstrækning er lig med efterafgrøder - det vil altså sige yderligere 300.000 ha med efterafgrøder om fem år.

Det kalder Venstres topforhandler Troels Lund Poulsen for vanvittigt.

"Jeg tænker, det er fuldstændig vanvittigt, og det kommer til at have store økonomiske konsekvenser for landmændene. Samtidig har man heller ikke afsat penge til at kompensation til de ramte landmænd", siger han og tilføjer:

"Jeg ser det slet ikke som muligt, og det er ikke noget, vi kommer til at acceptere, for det kommer jo til at koste tusindvis af arbejdspladser i landbruget".

kræver granskning af kvælstof-mål

Med udspillet står det klart, at regeringen accepterer og læner sig op af Aarhus Universitets markante skærpelse af målet for, hvor meget kvælstof vandmiljøet kan tåle.

Udledningsmålet hedder nu 36.600 ton, hvor det før december 2020 lå på over 44.000 ton.

"Vi kommer slet ikke til acceptere det tal, og der skal en granskning eller second opinion til. Det tal skal udfordres, for vi mener simpelthen ikke, det kan være rigtigt, at man kan ændre målet så fundamentalt. Det skal vi have gransket", siger Troels Lund Poulsen og tilføjer:

"Vi kommer ikke til at medvirke i en aftale, hvor man skal nå et mål på 36.600 ton".

muslinger skal ind

Gennem længere har landbruget kaldt på flere virkemidler, der kan reducere udledningen af kvælstof til vandmiljøet, men udspillet fra regeringen rummer ingen konkrete virkedmidler, nye som gamle.

"Det synes jeg er fatttigt, for vi ved, at der findes et virkemiddel, som er effektivt og samfundsøkonomisk billigt, og det er muslingerne. Det er et virkemiddel, vi kommer til at bringe ind i forhandlingerne", siger Troels Lund Poulsen og fortsætter:

"Vi mener klart, at det er de kollektive virkemidler, der skal i spil. Det er dem, der gør, at vi har stadig har tusindvis af arbejdspladser i landbruget".

må bøje sig for EU-regler

Regeringen lægger desuden op til, at 20 pct. af landbrugsstøtten skal gå til grønne tiltag.

Tidligere har Venstre kommet med stejle meldinger om, at man ikke vil acceptere en så markant øgning fra syv pct., man overfører fra søjle 1, den direkte støtte, i dag.

Vedtager man i EU i de pågående CAP-forhandlinger, at man skal overføre 20 pct., så respekterer Venstre det, lyder det fra nu Troels Lund Poulsen.

"Er man bundet af EU-regler, så accepterer vi også det. Men så handler det om, hvordan de penge kan gå tilbage til søjle 1. Det giftige er, at regeringen lægger op til at bruge pengene på alt muligt andet", siger ordføreren og tilføjer:

"Man vil bruge landbrugets egne penge på omstilling, mens da vi f.eks. lavede energiaftalen brugte 13 mia. kr. af det finansielle råderum. Her følger der ingen penge med, og det kommer til at svække konkurrenceevnen overfor f.eks. Tyskland og Polen".

Tror du på en bred aftale efter at have set udspillet?

"Skal der være en bred aftale, så skal det i hvert fald være med markante forandringer, og så skal der nye penge på bordet".

Emneord

Landbrugsaftale 2021

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle