Verdens tredjestørste mejeri: Især plantebaserede drikke vokser

Lavere resultat, men stigende omsætning fra den franske mejerigigant Danone.

Et fald i nettoresultaett på 18 procent, mens salget steg med 2,6 procent.

Året var ikke helt enkelt for en af verdens største mejeriselskaber, det fransk Danone. Selskabet, der især er kendt for sine yoghurter i form af Danone, Danomino og andre verdensomspændende brands, fik nemlig en lavere indtjening trods et stigende salag.

Nettoresultaett endte på 14,4 mia. kroner, mens salget steg til 188 mia. kr. for koncernen.

I den mejeri- og plantebaserede forretning steg omsætningen med 1,1 procent til nu næsten 97 mia. kr. Især, melder Danone, var det i Europa med vækst for det plantebaserede Alpro-mærke, mens afsætningen af mejeriprodukter var stabil, fordi nye produkter understøttede dem. Det beretter Mejerinoter fra L&F.

Danone har desuden annonceret, at man vil investere over 15 mia. kroner i at fremskynde sin klimaindsats over de kommende år. Udledningen af CO2 skal reduceres, ligesom man vil mindske forbruget af ikke-genanvendelig emballage i produkterne.

Danone har sænket sine forventninger til 2020, blandt andet med henvisning til corona-virus, der kan påvirke salg og resultatskabelse.

Danone er verdens tredjestørste mejeriselskab, målt i omsætning udelukkende på mælkebaserede varer, viste Rabobanks landbrugsanalytikeres seneste rangliste. På denne liste er Arla Foods nr. 7.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle