Briternes udtræden af EU koster 15 procent af EUs budget. Samtidig presser en lang række nye opgaver sig på for EU - bl.a. i sammenhæng med flygtningekrisen og den illegale immigration til Europa.
Derfor frygter EUs konkurrencekommissær Margrethe Vestager, at Brexit kan udløse et hidtil uset slagsmål om fordelingen af EU-budgettet.
Et slagsmål, hvor Europas landmænd meget let kan komme i klemme.
»Alle slagsmåls moder«
»Nogle forudser, at det vil blive ’alle budgetslagsmåls moder.’ For der er jo også nye ting, vi vil have, sagde Margrethe Vestager, da hun mandag aften talte for små 900 landmænd ved Sønderjysk Landboforenings nytårskur i Agerskovhallen.
»Vi skal have styr på EUs ydre grænser og den illegale indvandring. Vi skal hjælpe med at beskytte flygtninge og vi skal have styr på den globale opvarmning - måske styrke fælleskabet på forsvarsområdet. Hvis man mister 15 pct. af rådighedsbeløbet i EU, så er man nødt til at gå hele budgettet igennem. Og det kommer vi til at gøre meget intenst i de kommende år.«
Betyder mindre
»De penge, vi kommer til at mangle, bliver den helt store diskussion. Og nogen kommer til at have blikket stift rettet mod landbrugsstøtten,« sagde Margrethe Vestager,
»Man vil tale om at ’reformere’, modernisere’ og ’effektivisere’. Men det betyder alt sammen det samme: Mindre.«
Ønsker stærkt landbrug
Margrethe Vestager lagde ikke skjul på, at hun ser et stort behov for at tilføre EU flere midler.
Samtidig er opbakningen til EU voksende, og grundlæggende erklærede Margrethe Vestager sig som optimist på både EU’s og landbrugets vegne.
»Vi har i EU aldrig accepteret, at det kun er de rå markedskræfter, der får lov at bestemme. Der er meget at diskutere i moderne landbrug, men det vigtigste er, at vi vil have et stærkt landbrug og at vi er villige til at støtte det. Derfor er landbruget også det, der fylder mest på EU-budgettet,« sagde hun.
I tvivl om reformforslag
Margrethe Vestager omtalte også landbrugskommissær Phil Hogans udkast til en landbrugsreform, hvor der bl.a. lægges op til, at de enkelte lande skal kunne skræddersy ordninger og udbetalingsmodeller, der passer til det enkelte land.
»Jeg kan godt komme i tvivl. Vil det ikke betyde, at vi trækker os væk fra hinanden og tænker mindre i ’Indre Marked«? Eller det det en god idé, at det enkelte lande bestemmer mere selv,« spurgte kommissæren prøvende og uden selv at give et klart svar.
Flere gav under debatten udtryk for samme betænkelghed og opfordrede kommisæren til at arbejde for fælles regler i hele EU - imod en renationalisering af EUs landbrugspolitik, hvor konkurrencen vil blive styret af statskasserne.
