Vestjyllands Andel ser på sund fravænning

Kagemix indgår i flere fravænningsblandinger fra Vestjyllands Andel.

Der bliver fokus på fodringsrelaterede tiltag omkring sund fravænning hos Vestjyllands Andel på Nutrifair.

- Vi præsenterer en fodringsorienteret rådgivningsplatform, hvor vi råder over egenudviklede og afprøvede løsninger, lyder det fra produktchef Torben Jensen, Vestjyllands Andel.

Hovedvægten omkring at slippe zink bliver ifølge Torben Jensen uddannelse af personalet i smågrisestalden.

- Foder, grise og management skal matche hinanden og passe til fravænningsalder og fravænningsvægt, lyder det fra produktchefen.

Virksomheden præsenterer sine Wean- og SafePiglet løsninger, der indeholder råvarer som mælkeprodukter, plasma, marineprodukter, æggeproteiner, protastar, kagemix og varmebehandlet korn.

- Syre og fedtkvalitet er der også kræset for, og vi bruger naturligvis kendte pre- og probiotikaprodukter, siger han.

Kagemix fra Adival er blevet en velkendt råvare, der giver energi i form af sukker, varmebehandlet stivelse og fedt. Kagemix har yderligere den fordel, at det tæller med i ESG-regnskabet og sparer indkøb af palmeolie.

Når det drejer sig om søer, peger Torben Jensen på, at råvareforsyningen til søerne er under forandring.

- Nogle råvarer kan ikke længere skaffes, men vi er på vej med erstatninger for dem, siger han.

Han peger særligt på, at fibre kan blive en mangelvare i sofoderet. Derfor har virksomheden udviklet sigtemaskinen SizeMatters, der sammen med gode fedtkilder er grundlaget for et stabilt sohold.

Emneord Nutrifair 2022

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.