Vestjyske vandrehyrder vil have fårene og livet tilbage på heden

Fårehold og naturpleje med vandrehyrder er levende landbrug, kulturarv og biodiversitet i ét. Det siger Berit Kiilerich og Annette Rosengaard Holmenlund. De frygter at blive skubbet ud af myndigheders planer om at ’rewilde’.

Var det ikke for hyrdens bil, der er parkeret tæt ved fårene, kunne det ligne et nationalromantisk motiv fra et guldaldermaleri.

Fåreflokken, hyrden med stav og hund. Det åbne, kuperede landskab med lynghede, fyrrekrat og en lille sø med en spejlblank overflade, der glitrer i solen.

Men både udsigten fra højdepunktet ved Præstbjerg Naturcenter, hyrden og de langhårede spælsaufår på den endnu vinterbrune lynghede er lyslevende og forankrede i nutiden.

Det er her på den vestjyske hede, fårehyrde Berit Kiilerich har sit virke som naturplejer af 350 hektar lynghede og som kulturformidler af den gamle hedekultur med vandrende hyrder.

Det samme gør veninden og kollegaen Annette Rosengaard Holmenlund, der selv er vandrehyrde med får og naturpleje på 85 ha på Øster Lem Hede.

De to veninder og kollegaer Bente Kiilerich og Annette Rosengaard Holmenlund, mener at vandrehyrder er kulturarv og skal på finansloven. Foto: John Christensen.

Efterligner fortid

De to kvinder efterligner med deres vandrehyrdepraksis fortidens hedebrug med hyrder, som med hund og stav vogter, leder og styrer fårene hen over heden.

Samtidig står de hvert år i marts for afbrænding af mindre mosaikker hedearealer, så gammel, træet hede afløses af frisk, ung lyng.

Men selvom det er en gammel praksis, er der tale om et relevant, moderne bud på naturpleje af en truet naturtype, understreger de.

"Vi laver helårsgræsning med høj naturværdi og puster liv i et landskab, som ingen andre bruger", siger Berit Kiilerich.

Vandrehyrderne efterligner fortidens hedebrug med hyrder, som med hund og stav vogter, leder og styrer fårene hen over heden. Foto: John Christensen.

"Det er en stor glæde at skabe et levende landskab med græssende husdyr. For mig er det det allersmukkeste billede, landbruget kan levere".

"Desværre har vi mistet et areal på mere end 200 hektar til Naturstyrelsen, som overvejer, om arealet skal ’rewildes’", tilføjer Annette Rosengaard Holmenlund lidt mere dystert.

Fine naturplejere

Berit Kiilerich har brugt de sidste 12 år af sit liv på at få samlet de i alt 350 hektar hedearealer, som hun afgræsser og plejer med sine får.

Herning Kommune, Naturstyrelsen og private lodsejere bidrager til arealet, hvor fårene fra marts til november følger vandrehyrden over heden, mens båndet mellem får og hyrde bygges op.

Det er så tæt, at hyrden kan vandre med fårene flere kilometer ad asfalterede veje i god ro og orden - med hyrden i spidsen og hunden som bagtrop. Berit Kiilerich kunne endda kalde dem med sig, da de en sen aften var sluppet ud af nattefolden og havde forvildet sig ud på en hovedvej.

I vintermånederne spiser fårene sig til et godt huld på frøgræsmarker hos landmænd, så de kan tåle det tidlige forårs smalhals på heden.

Afgræsningen på heden er nøje styret: Hyrden kender landskabet og vegetationen og leder fårene til de planter, som er uønskede: gyvel, blåtop og hybenrose. I blomstertiden ledes de lige så omhyggeligt uden om orkidéer, guldblomme og sjældenheder som svampen knaldrød vokshat. Den sidste har Annette Rosengaard Holmenlund fundet i et hjulspor, hvor fårene havde skabt et fint frøbed med deres skraben i jorden.

"Når vi ser en orkidé, siger jeg til min hund: Gå lige til den side med fårene! Så gør den det. Det kan jeg sagtens styre", siger hun.

Foto: John Christensen.

Rewilding truer

Står det til Berit Kiilerich og Annette Rosengaard Holmenlund skal mange flere naturarealer i Danmark i fremtiden plejes ved hjælp af den gamle hyrdepraksis.

De er bekymrede over de nye rewilding-strømninger i naturplejen, som betyder, at de allerede nu oplever problemer med at få kontrakterne hjem på arealer til naturpleje.

Samtidig finder de det paradoksalt, hvis man vil ’rewilde’ hedearealer, en menneskeskabt naturtype, hvor samhørigheden mellem dyr og mennesker er flere tusind år gammel.

Bekymringen er ikke mindsket i denne uge, hvor Naturstyrelsen har meldt ud, at Stråsø Plantage skal være naturnationalpark. Det betyder kreaturhegn, bag hvilke udsatte græssere skal udfolde sig naturligt - i ulveland.

Berit Kiilerich og Annette Holmenlund bryder sig ikke om udsigten til hegn og frygter, at kreaturer vil være hårde ved heden. Omvendt kunne de godt tænke sig som vandrehyrder selv at få en rolle i naturnationalparken.

"Det giver simpelthen så god mening, den måde, vi har får på - vandrehyrderne burde komme på finansloven, Det er kulturarv", siger Berit Kiilerich.

"Vi skal da værne om det unikke og autentiske".

Fårehyrder

Den fastansatte vandrehyrde Geeke Jonker tilbringer hver dag otte timer i fårenes og hyrdehundenes selskab. Foto: John Christensen.

Foto: John Christensen.

Faktaboks

Menneskeskabt

  • Hederne er menneskeskabte og hører til de ældste åbne kulturlandskaber i Europa.
  • De opstod i Danmark gradvist for ca. 2.500 år siden ved afgræsning, afbrænding og udpining.
  • Heden er en af de mest truede naturtyper.

Emneord

Top2

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle