Vi dyrker mere dansk frugt, men spiser mest udenlandsk

Jordbær i januar, blåbær i februar. Danskerne er ret gode til at følge de danske statsautoriserede kostråd om mere grønt og frugt i kosten.

Produktionen af dansk frugt og bær er steget siden årtusindeskiftet, og det på et mindre areal, viser en ny analyse fra Danmarks Statistik. Samtidig er det dog mest udenlandsk frugt, vi spiser.

Hitlisten

Æbler, jordbær og pærer er de tre typer af frugt og bær, som der produceres mest af i Danmark: I 2018 blev der i Danmark produceret 32.500 ton æbler, 6.500 ton jordbær og 5.800 ton pærer.

Værdien af den årlige danske produktion er steget siden år 2000 på trods af mindre areal, og 17 pct. af de danske arealer med frugt og bær bliver dyrket økologisk, mens yderligere 10 pct. sidste år var under omlægning til økologi.

Opgørelsen viser dog også, at danskene spiser mere importeret end dansk frugt. Vi importerer æbler hele året - fra april til august kommer en del fra den sydlige halvkugle.

Eksport på 850 mio

Den danske eksport af frugt og bær var i 2018 på knap 850 mio. kr. 

Dog var en stor del af eksporten citrusfrugter, bananer og andre arter, som ikke dyrkes i Danmark, og som derfor er reeksport, det vil sige nogle af de importerede produkter er videresolgt til andre lande. De økologiske varer udgjorde knap 145 mio. kr. af eksportværdien.

Italien er det land i EU, som har den største produktion af frugt og bær, når der fokuseres på de arter, der også dyrkes i Danmark. Den vigtigste frugt i mange lande er æbler, og de største producenter af æbler er Polen, Italien, Frankrig og Tyskland. Tit ser man æbler fra de lande til salg i danske butikker.

Seniorkonsulent Anne Fabricius fra Dansk Gartneri fastslår, at det er arbejdslønningerne, der er den store omkostning, og som gør, at det er meget svært for dansk frugt at konkurrere med udlandets udbud. 

"Det betyder, at vi må importere mere, men dansk frugt og grønt fylder stadig meget. Samtidig er der strengere krav for pesticider herhjemme, så der er færre midler til rådighed", siger Anne Fabricius.

Polen er et eksempel på en støttet produktion, i det tilfælde solbær, som betød, at polske solbær sætter sig på det marked.

Fyn fører

De største arealer med frugt og bær findes på Fyn og region Sjælland, som hver har ca. en tredjedel af de danske arealer. For æbler er det henholdsvis ca. 45 og 30 pct. af arealet, der findes i de to områder. 

Også arealerne med kirsebær og pærer er især koncentreret i de to områder, mnes jordbær er bredere fordelt ud over landet, da hun halvdelen findes i de to områder.

Selv om arealet med æbler og pærer er faldet med omtrent 80 pct., siden vi gik med i EF i 1973, er produktionen ikke faldet tilsvarende. 

I begyndelsen af af 1970'erne lå den årlige produktion af æbler på omkring 65-80.000 ton, mens den i 2018 var på knap 33.000 ton. Udbyttet pr. hektar med æbler var på godt 10 ton først i 1970erne, mens det var på 23 ton i 2018.